Sarah Jessica Parker og AnnaSophia Robb har mødtes for første gang, og det øjeblik er blevet foreviget på Twitter.
De to Carrie Bradshaw-rolleindehaver har nu krydset hinandens spor. Det skete da 48-årige Sarah Jessica Parker og 20-årige AnnaSophia Robb, der spiller Carrie i den aktuelle tv-serie The Carrie Diaries, mødtes ved en kvindeevent i New York den 9. december.
Se Carrie Bradshaws stiludvikling igennem tiden her
Sarah Jessica Parker har spillet Carrie Bradshaw igennem seks sæsoner af tv-serien Sex and the City og i to efterfølgende spillefilm.
Tv-serien The Carrie Diaries er til gengæld en ny serie, der handler om hovedpersonens unge år og kører lige nu på anden sæson.
Da AnnaSophia Robb fik tildelt den modebevidste rolle, skrev Sarah Jessica Parker et brev til hende.
“Hun skrev mig et brev, da jeg fik rollen og ønskede mig held og lykke og skrev, at hun vidste, den var i gode hænder. Det var meget beroligende,” sagde AnnaSophia Robb dengang til Metro.
Sarah Jessica har antydet, at hun er jaloux på AnnaSophia Robb. Læs hvorfor her
Men denne event var altså første gang, at de to mødtes i virkeligheden, og fotoet af de to er nu blevet lagt ud på Twitter.
Det er dog ikke første gang, at AnnaSophia Robb møder en fra den oprindelige Sex and the City-rollebesætning.
For nyligt stødte hun på Cynthia Nixon ved en anden event, men skuespilleren kendte ikke til AnnaSophia Robb og havde aldrig hørt om The Carrie Diaries.
“Jeg stod ved disken og sagde: ‘Åh, hej. Jeg spiller med i Carrie Diaries-serien. Jeg er en stor fan.’ Det var bare sådan et tilfældigt møde i New York. Hun havde ingen anelse. Hvilket er det bedste af det hele,” sagde AnnaSophia Robb til magasinet Vanity Fair.
Anden sæson af The Carrie Diaries sendes lige nu på den amerikanske tv-kanal CW.