Victoria Beckham har succes som designer - nu også for de kongelige ...
Victoria Beckham har for alvor slået sit navn fast som designer, og hun har efterhånden for vane at klæde mange forskellige Hollywood-celebs på.
Men nu rykker hun lige endnu et trin op i ligaen – hun skal nemlig designe tøj for Kate Middleton, som efter sit kommende – og meget hypede – royale bryllup med Englands Prins William bliver kronprinsesse!
Vi har også tidligere her på ELLE.dk kunne berette om et nært venskab imellem The Beckhams og de royale nyforlovede, da det kom frem, at David Beckham lykønskede Prins William med forlovelsen over en sms og fik svaret ‘Din bryllupsinvitation er i posten…’
Læs artiklen her.
Victoria Beckham er meget glad for udsigten til at skulle udvikle sit bekendtskab med Kate Middleton til også at omhandle arbejde.
Hun udtaler, at hun er meget beæret over, at Middleton har bedt om at se et udvalg af hendes designs, og hun glæder sig til arbejdet, da hun ser op til Kate Middleton, som er en smuk pige med god sans for stil.