Celebrity

DMA Style Fight: Medina vs. Christiane

- 07/11/2011

Christiane og Medina lyste begge op på den røde løber i lyse gavanter ...

I lørdags løb Danish Music Awards af stablen (og atter over TV-skærmen), da musikbranchen fejrede sig selv ved et brag af en fest i Forum i København.

Der var vældigt mange celebre gæster i vældigt mange fantastiske kjoler, og to af dem, der stod ud, var sangerinden Medina og skuespiller/TV-vært Christiane Schaumburg-Müller.
Da Christiane i sin tid pludselig blev landskendt for sin rolle i TV-serien ‘2900 Happiness’, var hun meget at takke for, at aftenkjolerne, det store hår og de lakerede negle vendte tilbage til den røde løber, da hun mødte op dressed to impress ved diverse presseevents og biografpremierer og derved krævede mere af sine kolleger, som havde gjort sig lidt for godt vant med at møde op i slidte jeans og Converse.

Medina har gjort det til sin ting at overraske (og nogle gange småforarge) med sine sceneshows, hvor hun mere end én gang har vist mere end bare lidt bar hud, og lørdagens show i Forum var ingen undtagelse, da hun optrådte i et sæt piggebesat undertøj, mens hendes dansere (de fleste af dem, i hvert fald) var helt og aldeles nøgne.

Skønt med nogen, der roder lidt op i det hele!
Tak, girls!

Begge d’damer mødte op på den røde løber i Forum i en gulvlang, nude-farvet kjole.
Christiane perlebesatte kjole er fra Gudnitz Couture, og Medinas er fra By Malene Birger.
Christianes kjole har en muk, dyb udskæring i ryggen og er den af de to, der bedst viser kroppens kurver.
Christiane har valgt meget få, enkle smykker, mens Medina har valgt at dresse sin kjole op med cool armbånd fra Hermès og en masse ringe på de tatoverede fingre.
Hendes kjole har flagermuseærmer, og selvom den ikke er helt tætsiddende, kan man igennem det tynde stof godt ane sangerindens slanke figur, som også understreges af et bælte i taljen..

Hvilken én af de to danske darling synes DU gør det bedst?