Medina flashede i fredags en ny tatovering på halsen ...
Da Medina viste sig ved By Malene Birgers store modeshow i TAP 2 i fredags, var det med en sprit-ny tatovering på halsen.
Faktisk var de to små ord ‘for altid’ kun to timer gamle…
Medina fortalte ELLE TV, at hun havde fået lyst til at få en ny tatovering, og derfor havde søgt en ledig tatovør via twitter. “Hvem kan tatovere mig NU?”, skrev hun, og det gav altså pote.
Medinas nye tatovering ‘for altid’, som også er titlen på hendes seneste single, sidder lige over halsudskæringen på trøjen, og som man kan se på billederne og i videoen herunder, var den stadig rød og lidt hævet, da hun gik til By Malene Birger-show fredag aften.