Atter er sølvræven single ... Vi er hverken overraskede eller kede af det!
Atter er sølvræven single … Vi er hverken overraskede eller kede af det!
George Clooney og kæresten igennem 2 år, den smukke, italienske TV-værtinde Elisabetta Canalis, har i en fælles pressemeddelelse udtalr, at de har valgt at gå fra hinanden.
Efter sigende skyldes bruddet, at de to har “et forskelligt syn på begrebet ægteskab”.
Man kan jo kun gætte på, hvad det betyder, men Clooney har ved flere tidligere lejligheder udtalt, at han ikke vil giftes igen.
Han har været gift én gang – og det var med skuespiller-kollegaen Talia Balsam – et ægteskab, der varede 4 år og sluttede i 1993.
George Clooney med ekskonen Talia Balsam
Men man kan jo godt forestille sig, at Elisabetta Canalis, som nu er 32 år, ikke vil lade sig spise af med at leve på polsk sammen med den inkarnerede ungkarl resten af sine dage.
Så når nu Orlando Bloom er godt sat sammen med Miranda Kerr, Brad Pitt efterhånden har op imod 6 børn med Angelina, og Matthew McConaughey har to med modellen Camilla Alves ér det da rart at vide, at Hollywoods måske mest langtidsholdbare hunk stadig vender tilbage til livet som single – så vi har lidt at drømme om … 🙂