ELLE har mødt en ærlig og imødekommende stjerne i Los Angeles til en snak om karriere, kluns og kærlighed ...
Hun blev rost til skyerne efter succesfilmen ‘The Devil Wears Prada’, men hun har endnu ikke fået det store gennembrud, filmbranchen forventede af hende. 27-årige Emily Blunt er dog selv ovenud tilfreds, for Hollywood var slet ikke på hendes liste over karrieremål, tværtimod blev hun nærmest kastet ud i skuespilleriet.
ELLE har mødt en ærlig og imødekommende stjerne i Los Angeles til en snak om karriere, kluns og kærlighed.
“Jeg føler mig ubegribeligt heldig, for jeg forventede ikke at ende her,” siger Emily Blunt bestemt og peger på udsigten over Los Angeles Downtown fra hotelværelset, hvor hun befinder sig. “Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg forventede. Jeg ved heller ikke, hvad jeg forventer mig af fremtiden. Det er altid ret uforudsigeligt med mit arbejde, hvad der venter rundt om hjørnet, så jeg må vænne mig til at leve en risikabel tilværelse.”
Indtil videre har Emily Blunt ikke fået sit helt store gennembrud, men hun har arbejdet stødt siden ‘The Devil Wears Prada’ kom ud i 2006. Hun spillede bl.a. en forførende ung kvinde, som ender i seng med en højtstående politiker i Mike Nichols Charlie Wilson’s War.
Læs også: Medina er blevet blondine …
Hun havde også mindre (ubemærkede) roller i Dan in Real Life og The Jane Austen Book Club i 2007 og fik så hovedroller i indiefilmen Sunshine Cleaning, kostumedramaet The Young Victoria og senest gyseren The Wolf Man.
“Jeg ved ikke, om jeg har nået mit mål. Hvad vil det sige?” spørger Emily Blunt, der nasaliserer de fleste af sine ord og lyder lettere forkølet.
“Jeg har stadig masser af udfordringer, jeg har meget at kæmpe for og jeg skal hele tiden sørge for, at der er instruktører, som vil
bruge mig i deres næste film.”
Emily Blunt blev ‘opdaget’ af Hollywood i succesfilmen ‘The Devil Wears Prada’, hvor hun spiller en sippet og desperat assistent til chefredaktøren
på et af verdens førende modeblade. Hun er så fokuseret på sit udseende, at hun ‘blot er en maveforkølelse fra sin idealvægt.’
Karakteren kunne meget let være blevet en kliché, men Emily Blunt formåede at gøre den frustrerede assistent tredimensionel og viste dermed sit potentiale.
Læs også: Ryk en balle, Mary-Kate & Ashley – Her kommer Elizabeth Olsen …
“Det var den vigtigste begivenhed i min karriere,” fastslår Emily Blunt, der forinden var ukendt og kun havde én nævneværdig film – nemlig My Summer of Love fra 2004 – på sit cv. “Jeg kunne ikke forestille mig en bedre start på min internationale karriere. Jeg følte mig i den syvende himmel, da jeg så, at garvede skuespillere som Meryl Streep og Stanley Tucci var på rollelisten.”
Selv om hun havde erfarne skuespillere som medarbejdere, formåede Emily Blunt at tiltrække sig stor opmærksomhed for sin præstation.
Filmen gav hende en Golden Globe-nominering, og flere amerikanske anmeldere udråbte hende som den bedste skuespillerinde i filmen – og dermed bedre end Meryl Streep og Anne Hathaway. Den betød også, at hun fik en entrébillet til flere store Hollywood-film, men ikke at hun kunne læne sig tilbage og slappe af.
Læs også: ELLE interviewer Natalie Portman …
“Jeg drømte ikke om at blive skuespiller, da jeg var barn. Der er mange skuespillere, der ikke bryder sig om at høre, at jeg aldrig rigtigt kæmpede for det. Men det skete tilfældigt. Jeg var med i et skolestykke i Edinburgh, og derefter blev jeg kontaktet af en agent. Det var på sin vis skæbnen. Jeg tror, at det var skæbnen. Men det betyder ikke, at man bare kan vente på, at appelsinerne kommer væltende ned i ens turban. Man skal sørge for at arbejde for at skabe muligheder og være i stand til at gribe dem, når de kommer.”
Læs resten af interviewet med Emily Blunt i det ELLE, som er på gaden nu…