"Annemette er først og fremmest en stærk, respekteret og karismatisk kvindelig topleder. Hun er
en ildsjæl, der brænder for sit fagområde, og hun har en helt enorm stor betydning for det danske
mediebillede i den forstand, at hun er øverste kvinde for et blad, der jo nærmest har patent på alt, der
omhandler mennesker med blåt blod i årerne. Som chefredaktør har hun formået at drive Billed-Bladet
frem til at være et af Danmarks største ugeblade og givet Billed-Bladet en position, et ry og et omdømme
som bladet, hvor de kendte udleverer mere af sig selv, fordi de ved, at nyhederne bliver serveret
for læserne ærligt og ordentligt. Som topprofessionel journalist, med et stort personligt netværk, har
hun gang på gang sikret Billed-Bladet de gode nyheder før alle andre medier og lever på alle måder
op til bladets slogan om at ’lidt kongelig har man da lov at være’. Hun er med til at sørge for at ordet
’monarki’ fortsat er positivt ladet, og med sine altid smilende øjne toner hun gerne frem på skærmen
ved royale begivenheder af enhver karakter. Sammen med Billed-Bladet samler hun danskerne om
vores alle sammens yndlingsfamilie (den royale, red.), og derfor er hendes indsats også interessant
som sociologisk fænomen. Annemettes dedikation er grænseløs; hun sover med sin telefon i hånden,
når der er optræk til royale begivenheder. Den form for engagement er absolut beundringsværdigt.”