Efter 10 år i sadlen stopper den kendte chefredaktør karrieren på fransk Vogue ...
Da Carine Roitfeld var 18 år, begyndte hun at arbejde som model efter at være blevet opdaget af en fransk fotografassistent på gaden i Paris.
Ifølge hende selv var hun ingen stjerne på modelhimlen og blev kun booket til mindre magasiner og kampagner.
Men under alle omstændigheder var Carine Roitfelds liv i modebranchen nu begyndt.
Hun begyndte at skrive og blev senere stylist for fransk ELLE.
mens hun arbejdede som freelance stylist, blev hendes datter i 1990 fotograferet til en børnekampagne af den nu verdenskendte fotograf Mario Testino, og dette blev starten på udbytterigt venskab og samarbejde imellem han og Roitfeld.
de beygyndte at arbejde sammen som et team, og senere blev Roitfeld ansat som konsulent og muse for Tom Ford, Gucci og Yves Saint-Laurent.
I 2001 startede hun som chefredaktør på fransk Vogue, og det er sådan, vi bedst kender hende i dag:
Altid smuk og lækkert påklædt på røde løbere, forreste rækker, til fancy mode-dinners og arm i arm med designere.
Men det er forbi nu, da det i fredags kom frem, at Carine Roitfeld nu forlader fransk Vogue.
Det er en beslutning, hun har overvejet siden sommmer, og hun føler, at hun stopper på toppen efter Vogues 90 års jubilæum i efteråret.
Det er endnu uvist, hvad Carine Roitfeld nu skal få tiden til at gå med, når hun fratræder sin stilling i slutningen af januar/starten af februar, for det 56-årige modeikon har endnu ikke et nyt job på bedding.
Den franske rivalinde, der sættes på plads i The Devil Wear’s Prada, siges at være inspireret af hende (derfor går rygterne også nu om, hvorvidt hun skal være chefredaktør for amerikansk Vogue …)
ELLE har taget et look på den cool kvindes stil i galleriet her.


Her i kroko-præget skind.




carine ser super-chic og elegant ud, og dette understreges af, at hun har holdt sig til helt enkle accessories og meget lette sko.
