Celebrity

Carine Roitfeld skal arbejde for Barneys

- 24/03/2011

Endelig bliver sløret løftet for det næste træk i den tidligere Vogue-redaktørs karriere ...

Der har været mange mulige og umulige bud på, hvad den tidligere chefredaktør for fransk Vogue, stilikonet Carine Roitfeld, mon ville kaste sig over efter at have sagt sit job op i eftreåret.

Her på ELLE.dk har vi været lidt tilbageholdende med at skrive om de forskellige rygter, da de lod til at forandres dagligt… Nogle sagde, hun skulle designe for Dior sammen med Riccardo Tisci, andre sagde Yves Saint Laurent med Hedi Slimane …Men nu ved vi det endelig for sure!

Læs også: Carine Roitfeld stopper på fransk Vogue …

Carine Roitfeld skal være stormagasinet Barneys‘ gæsteredaktør og stylist for efteråret 2011/2012. Hun skal stå for at style deres reklamekampagne, nyhedsbrev og katalog, og hun skal også style de vinduer, der vender ud imod det mondæne Madison Avenue, hvilket hun alt sammen glæder sig meget til.

Carine Roitfeld siger, at det er enhver fransk piges store drøm at få lov at arbejde sammen med Barneys, som hun kalder det allerstørste navn indenfor luksus-stormagasiner, og hun glæder sig til at prøve at arbejde på den anden side af modeverden.