Vi kvinder skal passe bedre på vores hjerter. Også selvom det ikke altid er det, der fylder vore travle hoveder. Derfor har JWLSCPH og Hjerteforeningen lanceret smykkeserien 'Kvindehjertet' for at give os en daglig reminder, for skræmmende statistikker beretter, at den hyppigste dødsårsag blandt danske kvinder er hjerte-karsygdomme.
Søsterfællesskabet bliver centralt, når designer Mai Manniche fra JWLSCPH understreger, at “alle vi kvinder skal passe på hjertet – unge som ældre, tykke som tynde”, og feminismen vækkes da også (med rette) til live, når den unge kampagnemodel Ingrid Munch udtrykker sin undren over “hvorfor der er forskel på mænds og kvinders hjerter, og hvorfor der primært er forsket i mænds hjerter.”
Julen er hjerternes fest
De fine hjerter, der indgår som en del af Hjerteforeningens kampagne ‘Elsk hjertet’ sætter ikke udelukkende de kliniske diagnoser og skræmmende statistikker i rampelyset. Smykkeserien lanceres nemlig til jul – hjerternes tid – og Mai Manniche, som altid selv er blevet holdt godt om hjertet, sætter da også kærlighed og omsorg i fokus, idet hun udtrykker vigtigheden, af “at vi passer på vores krop og hjerte allerede fra en ung alder.”
Så glæd dig til julen, hvor du med fine halskæder og øreringe i 24 karat forgyldt sølv med hjerteformet håndslebet røgtopas kan fejre hjerternes fest og minde dig selv om at passe på dit hjerte, når julestressen tærer på kræfterne.
Smykket kan købes via www.hjerteforeningen.dk, www.jewlscph.com samt forhandlere i hele landet. Overskuddet fra ‘Kvindehjertet’ går til Hjerteforeningen og forskning i kvinder og hjertekarsygdomme.