ELLEs covermodel, Marloes Horst, har været model i halvandet år. Den hollandske skønhed bor i New York og har allerede lavet modeserier for blandt andet engelsk ELLE og russisk Vogue og nu også dansk ELLE. Vi har spurgt hende om …
INTERNATIONALE YNDLINGSDESIGNERE?
Helt klart Marc Jacobs og Giorgio Armani.
STØRSTE FOTOOPLEVELSE INDTIL NU?
Valentino-kampagne med fotografen Glen Luchford. Jeg er stadig en ‘up-and-coming’ model, og derfor var jeg meget overrasket, da jeg fik kampagnen, men det var fedt at få den chance. Valentino-kampagne med fotografen Glen Luchford.Jeg er stadig en ‘up-and-coming’ model, og derfor varjeg meget overrasket, da jeg fi k kampagnen, men detvar fedt at få den chance.
STØRSTE CATWALKOPLEVELSE?
Jeg har faktisk kun gået ét show, og det var Prada S/S 2009. Efter Valentino-kampagnen tog jeg direkte til Milano og blev booket.
YNDLINGSSKØNHEDSPRODUKTER?
Ansigtscremen ‘Lait-crème Concentré’ fra Embryolisse. Den kan desværre kun købes på apotekerne i Paris. Og Laura Merciers concealer, den er jeg blevet anbefaletpå mange fotooptagelser.
YNDLINGSPARFUME?
Kenzos ‘Flower’. Min bedste veninde brugte den altid, og jeg var helt vild med duften. Nu er det også min duft.
ALTID I TASKEN?
Min mobil, min concealer og tyggegummi.
BEDSTE SHOPPESTED?
New Yorks secondhandbutikker. Har man mange basisting i sin garderobe fra f.eks. H&M, kan man nemt skabe sin egen stil ved at mikse med vintage. London er også en god shoppeby. De tør mere, men der er bare så dyrt.
YNDLINGSTING I KLÆDESKABET?
Undertøj. Jeg mødte en model, der sagde: ‘Hvorfor gå i dårligt undertøj, når du kan gå i det lækre?’ – og det er jo rigtigt. Nu elsker jeg det. Undertøjsskuffen er min yndlingsskuffe i kommoden.
BEDSTE STYLINGTIP?
‘The mirror never lies’. Køb ikke for små bukser; de strammer, og det buler ud over linningen – det er altså ikke smart. Køb dem hellere et nummer større, så de sidder pænt, i stedet for at juble over at du kan lukke en mindre størrelse.