Gwen Stefani er næsten lige så kendt for at være et modeikon som for sin musik. Hun har da også startet sit eget modelabel L.A.M.B. med tøj og accessories
Familie
Gwen Stefani er vokset op i Anheim, Californien, tæt på Disneyland, som nummer to i en søskendeflok på fire. Hendes far var marketingschef, hendes mor var revisor og siden hjemmegående.
Baggrund
Vejen til at blive superstar begyndte i en skummel partykælder i midten af 1980’erne. Gwens bror, Eric, ansatte lillesøsteren som korsanger for bandet No Doubt, der dengang endnu var et ukendt ska/punk/rockband. Først efter ti år og utallige gigs foran en håndfuld tilhørere fik de kæmpesucces med Gwen Stefani som frontfigur.
Film
En af de film, Gwen Stefani elsker højest, er The Sound of Music med en af hendes største inspirationskilder, Julie Andrews. Hun har utallige gange i sine sange hentydet til denne film, som kan noget, der berører hende utrolig stærkt. Hun medvirkede i øvrigt selv sammen med Leonardo DiCaprio i filmen The Aviator fra 2005 – her havde hun en lille rolle som Hollywoodlegenden Jean Harlow.
Mand & børn & papbørn
Gwen Stefani er gift med den britiske Bush-forsanger Gavin Rossdale, som hun har to sønner med, Kingston James og Zuma Nest Rock – de er henholdsvis tre og et år.
Stil
Ægtemanden Gavin Rossdales afskyr beige, derfor går Gwen aldrig i beige. – Han ville aldrig bede mig om at tage noget af. Men jeg vil jo gerne have, at han synes, jeg ser sød ud, når han kigger på mig, har hun udtalt.
Sit eget modebrand
Gwen Stefanis har sit eget mode – og accessorylabel med akronymet L.A.M.B.: Love, Angel, Music, Baby. Det er også navnet på hendes første soloalbum, udgivet i 2004. Albummet blev solgt i over syv millioner eksemplarer. – Grunden til, at jeg startede L.A.M.B., var, at jeg ved siden af musikken ville have noget andet kreativt i mit liv, fortæller Gwen Stefani.
Looket
Gwen Stefani er egentlig brunette, men har ikke haft sin originale hårfarve siden niende klasse, hvor håret har været alt fra blåt til pink og hvidt/platin. I dag er hendes brand de knaldrøde læber og det afblegede hår a la Jean Harlow og Marilyn Monroe.