ELLEs freelance Art Director Michael Nygaard er vild med Paris og Pierre Hardy og han er faldet for et par grafiske sneaks, der forener netop de to ...
Michael Nygaard er ene hane på ELLE redaktionen, hvor han sidder som freelance-Art director og blandt andet står for at gøre ELLE decoration lækkert at se på. Michael har et godt øje til den franske hovedstad og så er han glad for sko, og netop dette kommer til udtryk i hans ‘ELLE elsker …’
Det drejer sig nemlig om et par Pierre Hardy sneaks, som hylder den parisiske plads ‘Palais Royal’ …
Om skoene siger Michael:
Jeg er helt forelsket i disse grafiske sneakers. De kombinerer på fineste vis to ting, som jeg er svært glad for: Pierre Hardys fantastiske sko og et af mine favorit-spots i Paris – Palais Royal. Skoene er en del af en kollektion, der markerer 10-året for åbningen af Pierre Hardys første butik, som ligger på den smukke plads, og striberne er sjov reference til pladsens karakteristiske skulpturer af den franske kunstner Daniel Buren. Med dette lille stykke Palais Royal på fødderne, vil Paris altid være lidt tættere på.
Skoene kan købes HER