Årstiden er til det praktiske, vandafvisende fodtøj, men disse sko er så henrivende og livsbekræftende i deres farver og mønstre, at jeg har lyst til
Årstiden er til det praktiske, vandafvisende fodtøj, men disse sko er så henrivende og livsbekræftende i deres farver og mønstre, at jeg har lyst til et par af hver – så må de komme med i tasken, så jeg kan skifte på kontoret.
Bag designet står engelske Hetty Rose, der har været kendt blandt Londons modecreme for sine fine håndlavede sko med vintage-kimono-stof med en leveringstid på 6-8 uger. Men nu kan vi andre, mere utålmodige sjæle, få lov at være med i kraft af en netop lanceret ready-to-wear-linje. Modellerne har herlige japanske navne som Mika, Yuki, Kiki, Haruka og Mami, og priserne ligger fra 150 pund (ca. 1.300 kr.) og op.
ELLEs redaktionschef, Malou Wedel Bruun