Ice, Ice, Baby!
Sommeren er på vej (tro det eller ej…), og på ELLE er vi altså ligeglad med, om solen er fremme!
Når uret er indstillet på “sommertid”, er vi indstillet på isvafler! Og isbåde… Og ispinde… Og literis. I litervis!
Vi er i løbet af den sidste uge gået lidt amok i Premier Is herinde på ELLE-redaktionen og har faktisk tilsammen smagt hele deres “slik-kollektion”.
Folkene bag Premier Is har været så sympatiske at transformere en ordentlig håndfuld af undertegnede yndlingsslik til IS! Så bliver det ikke meget bedre…
Der er Dumle-is, Toms Guldkaramel-is, Skildppade-is, KitKat-is, Marcipanbrøds-is, og så også nogle oldtimere som jordbæris og nougatis med chokoladeovertræk!
Det er ganske enkelt genialt!
Min favorit er uden tvivl Toms Guldkaramel-is. Både fordi, den smager fantastisk af nougat og chokolade og har en kerne af guldkaramel i midten… Men også fordi, den var den største!
ELLEs Mette Marie Lei