En saftig bøf med cremet bernaise i dejlige omgivelser til billige penge - What's not to love?
Jeg var på Madklubben STEAK i går, som er den nyeste restaurant i sønderjyden Anders Aagaard Jensens imperium, som indtil videre består af Madklubben, Allo-Allo og Tony’s.
Jeg elsker den stemning, som altid hersker på hans restauranter. Uhøjtideligheden, hyggen og atmosfærden blandet med venlig betjening og højt serviceniveau – og så samtidig måltider, som er til at betale.
Desuden er det fantastisk, at de gamle lokaler i Pilestræde, som både har huset Café Ketchup og Café Berlin, endelig har fået en indehaver, som har formået at få det optimale ud af de store, smukke lokaler!
Jeg fik blinis med stenbiderrogn, en stor, saftig bøf med cremet bernaise, fritter og salat, og til dessert fik jeg en bananasplit.
Tre retter koster på Madklubben STEAK den nette sum af 300 kr., og så kan man spice den op med foie gras og andre lækkerier for et ekstra, lille beløb.
Bestil bord på Madklubben STEAK og se menuen her.
ELLEs Mette Marie Lei