Der er særligt ét item, der får ELLEs chefredaktør, Nikita Hoffmann Andersen, gennem vinterens kulde. Og er der noget, man selv elsker, bør man jo give det videre til dem, man har kær, og derfor er det også en gave, hun ynder at give ...
Denne artikel indeholder reklamelinks
For nylig var jeg til fødselsdag hos en god veninde, der har en ret genial tradition, når det kommer til fødselsdagsønsker: Hun ønsker sig nemlig altid sine gæsters egne yndlingsting. Altså de ting, vi hver især elsker så højt, at vi synes, hun også skal have glæde af dem.
Jeg var ikke i tvivl om, hvad jeg skulle give hende, for så snart kalenderen viser november, er der en ting, jeg rækker ud efter igen og igen …
Julegaveguide til hende: 25 ting i forskellige kategorier, som enhver vil blive glad for
Blusen, som der altså er tale om, og som min veninde nu ejer i to forskellige farver, er lavet i merinould og er både tynd, blød og tætsiddende, hvilket gør den til noget nær det perfekte basisitem.
På de dage, hvor temperaturen endnu er til at holde ud, bruger jeg den alene med et par jeans eller en stram nederdel, hvis det gerne må være lidt mere elegant. Og når vinteren for alvor melder sin ankomst, fungerer den perfekt som et ekstra, varmende lag under en tykkere strik.
Top i merino-uld, Cos, 450 kr.
Det er med andre ord sådan et stykke tøj, der måske ikke gør det store væsen af sig på bøjlen, men som viser sig at være fuldstændig uundværligt, når først det flytter ind i garderoben.
Og fordi jeg efterhånden har prædiket så meget om blusens fortræffeligheder til mine nærmeste, er jeg begyndt at give den i gave – ikke bare til føromtalte veninde, men til mange. For er der noget bedre end at give noget videre, man selv elsker?
Hvis du mangler en gave til din mor, søster, veninde eller dig selv, kommer mit bedste bud altså i uld. Og så har den tommelfingerhuller, som jeg også altid er til falds for!