Ukrainskfødte Tanja Zapolski har siden en tidlig alder været betaget af musikkens verden. Siden har hun skabt sig en karriere som klassisk pianist med blandt andet solistoptrædener med danske symfoniorkestre og turnéer med ensembler og orkestre verden over. Senest har hun kastet sin kærlighed på de såkaldte fordybelseskoncerter i de historiske rum på Glyptoteket, hvor hun ønsker at få danskerne ud af hovedet og ned i kroppen – og hjertet.
Du har spillet klassisk musik i mere end 30 år, men med fordybelseskoncerterne har du valgt at bryde med en række af de traditioner, der normalt omgiver en klassisk koncert. Hvad var det, du savnede ved den traditionelle koncertoplevelse, og hvad fik dig til at gentænke den?
Jeg har i mange år været optaget af at gå de klassiske koncerttraditioner efter i sømmene. Hvorfor gør vi egentlig, som vi gør? Hvilke traditioner har vi brug for, og hvilke er måske unødvendige? Hvad sker der, hvis vi begynder at gøre tingene anderledes?
Jeg elsker den traditionelle, klassiske koncert, hvor folk sidder på stole, og man klapper efter værkerne, og dem spiller jeg stadig rigtig mange af. Mange af de klassiske koncerttraditioner eksisterer af gode grunde og er med til at understøtte den musikalske oplevelse. Samtidig har jeg altid været nysgerrig på, hvordan man kan bringe musikken ud til folk og formidle den på nye måder. Ved siden af musikken har jeg i mange år haft en stor passion for meditation og spiritualitet og et ønske om at forbinde de to.
Fordybelseskoncerterne er vokset frem af de to interesser. De startede som liggekoncerter og har efterhånden udviklet sig til meditative koncertoplevelser, hvor publikum kan sidde eller ligge i stilhed og fordybe sig i musikken. På den måde er jeg kommet tættere på noget, jeg længe har drømt om, nemlig at smelte musikken og spiritualiteten sammen.
Til dine koncerter ligger publikum på yogamåtter omkring flyglet, og der er hverken stole eller bifald. Hvad sker der med vores oplevelse af musikken, når vi lægger os ned, lukker øjnene og ikke skal forholde os til andet end det, vi hører?
Efter den sidste fordybelseskoncert skrev en kvinde til mig, at hun var endt med at ligge og græde på måtten. Først havde hun været fascineret af musikken og mit spil, men undervejs skiftede hendes oplevelse fuldstændigt, til hun blev ét med musikken og oplevede den som ren følelse. Det var overvældende og rørende for hende, og bagefter følte hun, at hendes bryst var helt blødt og åbent.
At musikken kan berøre et menneske så dybt, er hele grunden til, at jeg spiller. Jeg tror, det gør noget ved os, at der bare er plads til at være. Man kan sidde eller ligge, som man vil, lukke øjnene, når man har lyst, og slippe dagen. Og ofte opstår der måske netop det, man har brug for den dag. Det kan være, at man bare får slappet fuldstændig af, eller at man, som denne kvinde, oplever musikken på en helt ny måde.
Og så er der stilheden. Det har fra begyndelsen været et stort ønske for mig, at koncerterne skulle foregå uden bifald, hvilket kommer som en overraskelse for nogle. For mig føles det som en gave at give og modtage. Og publikum behøver ikke at give noget tilbage eller takke mig med applaus. De må gerne bare blive i oplevelsen og tage den med sig hjem.
Der er noget helt magisk ved at spille i de her smukke historiske rum på Glyptoteket, lade den sidste tone dø ud og så bare smutte ud i stilhed, mens folk bliver siddende eller liggende tilbage med ren musik i kroppen.
Vi lever i en tid, hvor vi konstant er tilgængelige og bliver stimuleret. Hvorfor tror du, at vi i stigende grad længes efter oplevelser, hvor vi ikke skal andet end bare at være?
Jeg tror, at vi længes efter at komme fra hovedet ned i kroppen og hjertet. Vi lever i en verden med konstant stimulation, hvor vi bruger utrolig meget tid oppe i hovedet med alle vores uendelige to-do-lister. Vi længes efter at mærke os selv og hinanden på en dybere måde. At mærke forbindelsen til os selv, til vores essens, til noget dybere i livet. Og der tror jeg, at musikken virkelig kan være en bro til den dybde, vi savner.
Til fordybelseskoncerterne er der netop en hel time, hvor der ikke skal ske andet, end at vi bare er. Med os selv, i fællesskab med hinanden og musikken. Hvor vi bare kan tage imod. Ingen telefoner, ingen andre stimuli. Bare den enkelhed, der ligger i at være til stede og lade sig omfavne af tonerne.
“Jeg tror, både repertoiret og hele den afslappede stemning gør musikken tilgængelig for mennesker, som normalt ikke ville begive sig ud til en klassisk koncert”
Hvilken rolle har klassisk musik og meditation spillet for dig personligt, og har der været perioder i dit liv, hvor du har haft særligt brug for at finde roen i musikken?
Jeg har virkelig været ‘down the rabbit hole’ i min søgen efter, hvem vi egentlig er inderst inde, og hvad vores sande natur er. Jeg har brugt mange år på at udforske meditation, rejst rundt i verden og opsøgt nogle af verdens bedste shamaner og spirituelle lærere.
Jeg tror faktisk, at min interesse for de store eksistentielle spørgsmål blev vækket allerede som barn gennem den klassiske musik, som jeg voksede op med gennem mine forældre. Det er næsten umuligt at beskæftige sig med klassisk musik uden at forholde sig til den dybde, som musikken inviterer én ind i.
Musikken har været mit levebrød i mange år, men det, der har drevet mig mest, har helt klart været den dybere forbindelse til noget større, som jeg oplever gennem musikken. Det mærkede jeg især efter min fars død sidste år. Under de første fordybelseskoncerter efter hans død følte jeg en overvældende forbindelse til hans sjæl og musikkens sjæl. Det var, som om jeg havde ham på besøg i den time. Det var utrolig glædeligt og rørende.
Tanja Zapolski
“Hvis en tur i sauna stresser os mere end at blive hjemme og lave et godt måltid mad eller bare rydde op, så skal vi måske vælge det sidste den dag”
Den klassiske musik kan for nogle virke elitær, men dine koncerter tiltrækker også mennesker, der normalt aldrig ville gå til en klassisk koncert. Hvad tror du, det er ved formatet, der åbner musikken for et nyt publikum?
Jeg lægger tit mærke til, hvor mange der ligger og holder i hånd under mine fordybelseskoncerter. Det kan være søskende, en mor og datter eller par, der ligger sammen og lytter til musikken. Det er så rørende og hjerteligt at se. Jeg tror, det gør en stor forskel for mange, at man kan ligge eller sidde, som man har lyst. Der er noget meget afslappet over hele stemningen, og den form for nærhed, tror jeg, tiltaler mange mennesker.
Og så er der også selve musikken. Jeg sammensætter programmerne lidt anderledes end til traditionelle klassiske koncerter, ofte med et tema, hvor jeg kan vælge enkelte satser fra klassiske værker og kombinere dem med neoklassisk og minimalistisk musik, som ofte har en meditativ karakter, og som nogle måske kender fra filmmusik.
Jeg tror, både repertoiret og hele den afslappede stemning gør musikken tilgængelig for mennesker, som normalt ikke ville begive sig ud til en klassisk koncert. Der er noget meget nærende ved den form for oplevelse.
“De [fordybelseskoncerterne] er på mange måder vokset ud af min egen længsel efter at fokusere mere på det essentielle”
Hvordan undgår vi, at jagten på ro bliver endnu en ting, vi skal lykkes med?
Hvis en tur i sauna stresser os mere end at blive hjemme og lave et godt måltid mad eller bare rydde op, så skal vi måske vælge det sidste den dag. Jeg tror, vi skal lægge mærke til, hvorfor vi gør det, vi gør. Hvad er egentlig vores intention? Hvis vi sætter os et kærligt mål om at bringe mere næring ind i vores liv, tror jeg, det kan skabe rigtig meget glæde.
Du har tilbragt en stor del af dit liv på scenen, hvor præstation, perfektion og publikums anerkendelse traditionelt spiller en stor rolle. Har dit eget forhold til succes og ambitioner ændret sig med årene, og har fordybelseskoncerterne også været en måde at give slip på noget for dig selv?
Jeg var sengeliggende i ni måneder, da jeg på et tidspunkt blev fuldstændig udbrændt. Det tog mig flere år at komme mig. Præstation, perfektion og det at få en god anmeldelse kan komme til at fylde enormt meget i en klassisk musikers liv. Og det har det også gjort hos mig. Det var også medvirkende til min udbrændthed.
Den oplevelse har helt klart været med til, at jeg begyndte at tænke i andre baner, og at fordybelseskoncerterne blev født. De er på mange måder vokset ud af min egen længsel efter at fokusere mere på det essentielle. Ro og næring, kærligheden til musikken, forbindelsen til noget større.
Hvis du kunne give én ting videre til de mennesker, der rejser sig fra yogamåtterne efter en af dine koncerter og træder ud i hverdagen igen, hvad skulle det så være?
Jeg håber, at folk går derfra med mere ro i sig selv, og at musikken har rørt noget dybt i dem, som de kan tage med sig ud i livet. Mange beskriver oplevelsen som magisk, og for mig føles det som den smukkeste gave, hvis nogen rejser sig fra måtten med et åbent hjerte.
Læs mere om fordybelseskoncerterne og om Tanja Zapolski her.