Celebrity style

Mandagsmuse: Camille Charrière

- 05/01/2015

Vi ELLEsker alt det franske! Og sætter særligt fokus på netop Frankrig i februarnummeret af ELLE, der netop har ramt gaden. Mød det franskfødte stilikon Camille Charrière , hvis skoskab du kan se i månedens ELLE...

Med en overdådig garderobe (som du kan få et indblik i i denne måneds ELLE) og en sans for stil er denne fashionista absolut et klik værd. Mød den engelsk/franske superblogger Camille Charrière fra bloggen Camille Over The Rainbow, som er vild med skandinavisk stil og tilfældigt hår.

Se også: Nyt ELLE på gaden nu!

Hvem: Camille Charrière, 27 år, født i Paris af engelsk mor og fransk far. Blogger, freelance-skribent og stylist.

Derfor skal du kende hende:
Med 282.500 følgere er Camille Charrière gået hen og blevet noget af en Insta-kendis under profilnavnet Camtyox. Her deler hun snapshots af tøj, mad og billeder fra hendes liv. Hun er opvokset i Paris men bor i dag i London. Hendes stil er sporty, klassisk og inspireret af den skandinaviske minimalisme. Dog er hendes outfits stort set altid underspillet af læderdetaljer, det kan være alt fra overalls til hårspænder, denne frankofile englænder elsker alt i læder og er ikke bange for at bruge det.

Se også: Bliv vintersmuk på budget

Camille Charrière har tidligere arbejdet for både net-a-porter.com og matchesfashion.com som modeskribent, i dag er hun freelancer og skriver for både hjemmesider og blade verden over.

Bonusinfo:
Camille Charrières mor er englænder og derfor talte Camille ikke andet end engelsk indtil hun var 3 år. Hun lærte først fransk i skolen.

Camille Charrière mener at man på en måde er meget fastlåst i ens stiludtryk når man er franskmand. Det er forventet af én at man altid er klassisk og afslappet, hvor imod at man i England kan have det på man har lyst til – og det synes hun er befriende.

Se et udpluk af Camille Charrières skoskab i månedens udgave af ELLE.

Følg Camille Charrière:
Instagram: www.instagram.com/camtyox

Blog: www.camilleovertherainbow.com

Twitter: www.twitter.com/camtyox