Det danske smykkebrand Sophie Bille Brahe udvider nu sit i forvejen eksklusive univers med ny kategori: 'high jewellery'. Det er det, hun hele tiden har drømt om, fortæller designeren bag. Og det har vi andre da også ...
Den danske smykkedesigner Sophie Bille Brahe, der i forvejen er kendt og elsket blandt smykkeentusiaster og modeinteresserede, lancerer nu sin første high jewellery-kollektion, Tangerine Sky, som bliver tilgængelig eksklusivt hos Harrods i slutningen af juni.
Kollektionen markerer et personligt højdepunkt for Sophie og består af otte smykker.
Nogle af de 8 ‘pieces’ vil være velkendte for kendere af brandet – der dog vil kunne se, at det hele har fået et nøk opad ift. størrelsen på diamanterne, der synes så store som tekopper – mens andre af de i alt otte smykker i kollektionen er helt nye designs.
Den klassiske 'Collier' er en af Sophie Bille Brahe mest elskede modeller. Her kommer den i 'high jewellery'-versionen med diamanter fra 5 til 1. carat. "Det er mit klassiske design i fuld skala," siger Sophie.
En helt ny ring designet til high jewellery-kollektion, Tangerine Sky.
“Denne kollektion føles som mig. Det føles som at komme hjem. Det er de items, jeg forestillede mig fra starten af min karriere, de former, jeg har arbejdet hen imod det sidste årti. Det er på mange måder den form, jeg altid har drømt om,” siger Sophie om kollektionen.
Sophie Bille Brahe har også tidligere designet med hjerteformet diamanter. Her som collier samt med vedhæng.
Nye øreringe med både runde og hjerteformede diamanter designet til high jewellery-kollektion, Tangerine Sky.
Kollektionen er Sophies dialog med den afdøde amerikanske kunstner Cy Twombly, som hun så en udstilling med på Gagosian’s Madison Avenue gallery i New York i foråret 2025.
Udformet i 18 karat hvidguld og sat med naturlige diamanter på helt op til 5 ct. pr stk. er dette med længder den mest eksklusive kollektion fra Sophie Bille Brahe hidtil.
Ring inspireret af Sophie Bille Brahes 'Gaia'-ring, men her i større skala.