Med varmere sommerdage foran os og færre timer på sofaen er vores krav til binge-værdige serier kun blivet højere. Her er tre serier, som vi rent faktisk er villige til at blive inden døre hele dagen for at se – uanset hvor meget solen skinner.
Sommerromancer og cottagecore-idyl ved søbredden
Der findes næsten ingen bedre måde at tilbringe sommeren på end at flygte fra byen, tage i et hyggeligt sommerhus lige ud til en søen og forelske sig i en sød sommerromance. Selvom sommerromantik måske ikke er på radaren for dig lige nu, kan du sikkert stadig – med lige dele glæde og hjertesorg – huske de skrøbelige, uskyldige forelskelser, der engang føltes som det vigtigste i verden.
Og måske husker du også slutningen på sommeren, hvor virkeligheden igen meldte sin ankomst og sommerromancen fik en brat slutning. Men lad os blive i drømmen lidt endnu. På Prime Video kan du nemlig enten opleve eller genopleve netop de følelser med to helt nye serier.
Every Year After
Den første titel, Every Year After, tager os direkte ud i naturen, hvor romantik, melankoli og eskapisme udfolder sig i idylliske omgivelser inspireret af den populære cottagecore-æstetik.
Og hvis du ikke allerede drømmer om at tilbringe sommeren i disse fredsfyldte landskaber, kommer du med garanti til det efter denne serie. Med bjerge i baggrunden, glitrende vand og eventyr gennem betagende naturområder er omgivelserne næsten lige så dragende som kærlighedshistorien selv.
I Every Year After møder vi et ungt par, der tilbringer sommeren sammen, og som i enhver stor kærlighedshistorie virker alt muligt – indtil det pludselig ikke gør. Men hvad sker der, når man mange år senere genforenes med sin sommerforelskelse? Får den tabte kærlighed en ny chance? Eller bliver den for altid blot et smukt sommerminde?
Se Every Year After på Prime Video her.
Off Campus
En anden serie, der vækker længslen efter den søde og ubekymrede tid i livet, hvor sommerromancer var fyldt med sommerfugle i maven og store følelser, er Off Campus.
Som titlen antyder, foregår serien på et universitet. Og som vi har set så mange gange før, opstår der kemi mellem to mennesker fra vidt forskellige verdener: den musikstuderende Hannah og den populære ishockeystjerne Garrett.
Det, der starter som et uskyldigt forsøg på at gøre Hannahs crush jaloux, udvikler sig hurtigt til noget langt mere kompliceret, efterhånden som ægte følelser opstår, og omgivelsernes forventninger begynder at sætte deres forhold i perspektiv.
Men kan deres to verdener nogensinde forenes? Og hvem bliver den første til at indrømme sine følelser? Semesteret nærmer sig sin afslutning, og tiden er ved at løbe ud. Hvad kommer der derfor til at ske med den unægtelige kemi mellem dem?
Se Off Campus på Prime Video her.
Mørke antihelte
En anden type serie, der uden tvivl kommer til at holde os indendørs på sommerens varmeste dage, er den mørke og medrivende drama-genre fyldt med uventede plot twists og uforudsigelige karakterer, som måske ikke er helt så heltemodige, som de først giver indtryk af. Og hvis det også lyder som noget for dig, har vi det perfekte bud.
Spider-Noir
Hvis du tænder for den nye Prime Video-serie Spider-Noir, møder du nemlig netop sådan en karakter: en ægte antihelt.
Ben Reilly, en tidligere superhelt kendt som Spider-Man, har lagt sit heroiske liv bag sig. Forfulgt af en personlig tragedie, der stadig præger hans liv, er han ikke længere den håbefulde og idealistiske figur, han engang var. Tynget af skyldfølelse og sine egne indre dæmoner møder han både livet og arbejdet med en langt mere hårdkogt og kynisk tilgang.
Som detektiv i et noir-inspireret univers opererer Reilly i en moralsk gråzone langt fra den klassiske heltefortælling, vi forbinder med Peter Parkers Spider-Man. Serien udforsker temaer som moral, hævn og kriminalitet i et mørkt og stemningsfuldt univers, hvor grænsen mellem rigtigt og forkert konstant udviskes.
Se Spider-Noir på Prime Video her.