Den norske filmatisering af Jo Nesbøs romaner er på alles læber lige nu, og mens vi krydser fingre for, at vi får et gensyn med detektiv Harry Hole, kaster vi os over disse nordiske serier og film.
Er der en ting, vi er fænomenale til i Norden, så er det at ramme plet, når det gælder den melankolske, mystiske og meget mørke tv-serier og film. Og genren, der går under betegnelsen ‘Nordic noir’, har det med at opsluge én fuldstændig. Regnvåde gader, mørke familiehemmeligheder, komplekse efterforskere og den der konstante følelse af uro, der bliver hængende længe efter sidste afsnit. Og hvis du allerede er dybt inde i universet omkring Jo Nesbøs Harry Hole – enten i bog eller serie-format – så ved du præcis, hvad vi mener.
Den ikoniske norske efterforsker er alt andet end en poleret, klassisk protagonist; Han drikker for meget, sover for lidt og bliver besat af sine sager på en måde, der konstant truer med at ødelægge ham selv. Men det er netop derfor, man ikke kan slippe fortællingerne igen – og derfor, at vi krydser alt for, at der kommer en sæson to af den hurtigt populære serie. Men med den slutning, første sæson har, mon ikke, vi så får et gensyn med den kaotiske efterforsker Hole?
Ind til da findes der heldigvis flere serier med samme isnende stemning, mørke mysterier og psykologiske intensitet. Herunder har vi udvalgt er fem serier, du skal sætte på listen, næste gang du mangler et nyt krimifix.
Afdeling Q
Hvis du elsker den klassiske skandinaviske krimistemning med en kompromisløs efterforsker i centrum, er Afdeling Q-filmene et oplagt næste stop.
Serien følger Carl Mørck og den særlige afdeling for henlagte sager, hvor gamle forbrydelser langsomt foldes ud med den dér velkendte nordiske blanding af mørke karakterer, samfundskritik og isnende spænding. Og ligesom i Harry Hole-universet er det næsten lige så interessant at følge efterforskerne som selve mordgåden.
Afdeling Q-filmene kan bl.a. ses på Netflix og Prime.
Kastanjemanden
Netflix-hittet blev hurtigt en international succes – og med god grund. Kastanjemanden er alt det, man ønsker sig af en nordisk thriller: grå himmel, ubehagelig stemning og en seriemorder, der efterlader små kastanjemænd på sine gerningssteder. Og nu hvor anden sæson i føljetonen er ude, er der hele to sæsoner, du kan give dig i kast med.
Hvis du kunne lide den psykologiske intensitet og det mørke tempo i Harry Hole, kommer du sandsynligvis også til at binge denne på rekordtid.
Kastanjemanden 1 og 2 kan ses på Netflix.
Kastanjemanden 2
Helikopterkuppet
True crime møder nervepirrende spænding i denne svenske serie baseret på det virkelige kup mod et værdidepot i Stockholm i 2009.
Selvom den bevæger sig mere over i kup
-genren end klassisk mordefterforskning, har den samme rå, nordiske energi og moralske karakterer, som gør Harry Hole-historierne så dragende. Perfekt til dig, der elsker kriminalhistorier, hvor ingen er helt gode – eller helt onde.
Helikopterkuppet kan ses på Netflix.
Helikoptorkuppet
Quicksand
Der er noget særligt over nordiske thrillere, der kombinerer kriminalsager med psykologisk drama, og Quicksand gør det exceptionelt godt.
Serien starter med et skoleskyderi på en elite-skole i Stockholm og folder langsomt historien ud gennem hovedpersonen Majas afhøringer. Stemningen er mørk, intens og konstant urovækkende – præcis som de bedste Harry Hole-fortællinger.
Quicksand kan ses på Netflix.
Quicksand
Huset
Hvis du er til krimier, hvor spændingen kommer lige så meget fra karakterernes indre dæmoner som fra selve mysteriet, bør Huset stå øverst på listen. Serien balancerer det psykologiske drama med en tung, nordisk melankoli, der gør den umulig ikke at blive opslugt af.
Det er måske ikke en klassisk detektiv-fortælling som Harry Hole, men følelsen bagefter er den samme: mørk, intens og lidt umulig at ryste af sig.
Huset kan ses på dr.dk.