Tekstildesigner Barbara Bendix Becker om at køre op og ned ad Strandvejen med sin hund på forsædet, kefirbesættelse, yndlingsforfatterne og -restauranterne samt skønhedsproduktet, hun køber tre af ad gangen.
Blå bog
Barbara Bendix Becker. 60 år. Uddannet tekstildesigner fra Det Kongelige Akademi. Har arbejdet freelance for alle fra Missoni til Ikea og designer i dag bl.a. tæpper for Kusiner Carpets. Bor i Klampenborg med sin mand, Jacob. Sammen har de to voksne døtre, Selma og Lilli. Følg hende på @barbarabendixbecker.
JEG VOKSEDE OP i Nordjylland, indtil jeg var 6 år, og så flyttede vi til Hornbæk. Det var et kunstnerisk hjem: Min mor er keramiker, og min far var antikvitetshandler, og ligesom jeg selv er min bror også gået den vej og er blevet arkitekt. Min yngste datter, Lilli, læser design på Margrethe-Skolen, så hun er også gået den vej. Hun er helt anderledes end mig, meget vildere. Hun har lige siddet herhjemme hele weekenden og syet stauder og lavet et stort værksted her i køkkenet. Det er skønt for mig at se, når hun kommer her og indtager huset med sin symaskine. Min store datter, Selma, har en bachelor i havbiologi.
Barbara Bendix Becker med sin elskede hund, Bobbie.
HVIS JEG IKKE LAVEDE DET, JEG LAVER I DAG, VILLE JEG være fåreavler, bo på landet med mine dyr og leve et helt andet liv i en anden rytme end den, man har i byerne. Jeg kan have sådan en udlængsel efter natur og at være på landet. Det er noget, der er kommet, efter at jeg er blevet ældre. Vi har et familiehus i Spanien i en gammel olivenmølle, og der får jeg virkelig afløb for det behov. Der er ingen forbindelse, ingen el, intet rindende vand. Når vi er der, fikser vi, går i haven, fælder træer og laver mad. Jeg ser, hvad det gør ved folk, når vi har gæster med dernede. Det tager lige en dag eller to, hvor de er helt utålmodige og har lyst til at køre ind til byen, så de kan komme på nettet, men når der er gået tre dage, begynder børnene at tegne, lave yoga på jorden, samle flora ind, som de tørrer. Alt muligt, de ikke gør, når de er hjemme. Alle begynder at have små projekter med hinanden og i naturen, at spille kort, sy, brodere, strikke og lave mad. Det har en stor indflydelse på måden, vi er sammen på.
MIT FORHOLD TIL INSTAGRAM er et had-/kærlighedsforhold. Jeg elsker at blive bekræftet i alt det, jeg længes efter derinde: Rejser jeg ikke har været på, mad jeg ikke har smagt, fester jeg ikke har været til. Det kan jeg lide. Det er på en eller anden måde pirrende. Nogle gange synes jeg, det er som at få postkort fra venner, jeg ikke har set længe. Men jeg falder også i dybe huller af idioti, hvor jeg ser reels af babyer og kattekillinger en hel nat. Min mor på 92 er også vild med Instagram. Hun har et skønt liv derinde og ligger om natten og kigger. Hun siger, hun aldrig er ensom, fordi hun har Instagram. Hun følger alle slags profiler fra internationale medier til bønder i Minnesota.
EN GADGET, JEG IKKE KAN LEVE UDEN, er kameraet i min telefon. Det er både min dagbog, min hukommelse og min notesbog. Jeg bruger det til alt: alt, jeg skal huske, alt, jeg gerne vil mindes. Jeg tager billeder og skriver noter oven på det. En gang imellem, hvis jeg flyver langt, sletter jeg i det, men ellers er det bare en stor bunke af tanker, noter og minder.
DEN BEDSTE GAVE, JEG FOR NYLIG HAR GIVET, var en motorsav fra Stihl til min mand. Vi har snart en hel kollektion af små, lækre, batteridrevne sakse og save til haven i vores sommerhus nordpå. Det er stor lykke, og det er simpelthen så lækkert, når vi kommer derop og tager dem allesammen ud.
NÅR JEG HAR BRUG FOR INSPIRATION, TAGER JEG TIL SVERIGE. Svensk kunsthåndværk er det ypperste, jeg kender. Der er så meget vidunderligt håndværk. Når du går ind i en bygning og tager på håndtaget, er det så lækkert designet i tung, ægte messing. Der er en gedigenhed i det traditionelle kunsthåndværk. Landet i Sverige er det lækreste sted på Jorden. Men jeg elsker også Malmø! Jeg synes, det er så undervurderet. Du spiser så godt i Malmø, fx på Ruths og Solidar. Jeg synes, det er skønt at gå ned på badeanstalten Ribersborgs Kallbadhus. Den er så smuk, og den er tilgængelig for alle i modsætning til her i Danmark, hvor det er så latterligt, at man skal være medlem alle steder. Arkitekturen i sig selv i det hus er sådan en stor oplevelse. Jeg elsker også Byggfabriken, der har alt i lækker maling, beslag, træhylder. Hvis man skal bygge noget som helst, er det det lækreste sted. Jeg er selv lidt handy.
EN EGENSKAB, JEG SÆTTER STOR PRIS PÅ, er selvforglemmelse. Ikke at være så opmærksom på sig selv. Det er jo også lidt en kommentar til hele det der social media game. Man sidder tit på en restaurant og kigger på folk, der tager selfies ved bordet. Der synes jeg, det er kønt at se folk, der ikke har opdaget sig selv og dermed er til stede. Det er meget svært at glemme sig selv, men det er virkelig smukt, når det lykkes for nogen, man sidder med.
MIN LIVRET lige nu er kefir. Jeg er blevet besat af kefir. Jeg blender det om morgenen med dadler, spinat og havtorn til lækre drikke.
I MIT KØLESKAB ER DER ALTID rigtig god olivenolie, kefir, parmesan, citroner og masser af ansjoser – både svenske og spanske. Så kommer man langt. Jeg laver meget mad og har også lavet kogebøger. Nu, hvor det bare er min mand og mig, laver jeg mange omeletter, mad med ansjoser eller sardiner og lækre salater. Før i tiden, da jeg havde hjemmeboende børn, kom der sultne teenagere hjem og ville have kyllinger og store fisk og kød. Nu er det mere i sommerhuset, vi samles og laver masser af mad med flere mennesker, men jeg laver søndagsmiddag herhjemme hver søndag, og så kommer de, der kan. Vores ældste datter bor i Spanien, men den lille kommer, min mor, og ofte nogle tanter. Hver søndag kører jeg til Stengårdens Økologiske Gårdbutik oppe ved Bregnerød sammen med en veninde og handler. Og så elsker jeg Dagens Fisk på Østerbrogade og Torvehallerne. Jeg kan godt lide, at man kan købe lidt. En lille ost eller et stykke af en økologisk kylling.
Masser af god olivenolie og sardiner er fast inventar i Barbaras køleskab. Hun har tidligere udgivet kogebøger for Gyldendal. Nu, hvor børnene er flyttet hjemmefra, laver hun simpel mad til sig selv og sin mand som fx omeletter og madder med sardiner.
MIN YNDLINGSRESTAURANT er l’Alsace. Det er så lækkert, klassisk fransk. Jeg bestiller snegle og sauerkraut. Jeg går også meget på Barlie. Generelt synes jeg, det er blevet så besværligt at gå ud i Danmark. Så snart du nærmer dig døren, er der en, der siger: “Har I en reservation?” Nej, jeg har ej, men vi skal have noget mad. Det er så besværligt, men på Barlie siger de: “Ja ja, vi finder en plads. Sæt dig over i vinduet på en barstol.” Jeg kan godt lide den indstilling, de har på den restaurant. Man føler sig velkommen. Madscenen i København er blevet så eftertragtet, at det er blevet anspændt. Jeg orker ikke at høre på en vinmenu, der tager 25 minutter. Jeg vil bare gerne drikke lækker vin fra en kande i en lille kop, som var jeg i Grækenland eller Toscana.
SKØNHEDSPRODUKTET, JEG BRUGER IGEN OG IGEN, er Rudolph Cares ‘Açai Facial Oil’. Jeg kan ikke leve uden den olie. Jeg køber ofte tre ad gangen og smører den på alt fra ansigtet og halsen til brystet og neglene. Alt bliver pænere med den olie på. Jeg kan også godt lide mit nye serum fra TrueDerm.
PÅ MIN ØNSKELISTE STÅR en rejse til Rumænien for at se tekstiler. De har sådan en stor tekstiltradition. Der er engelske rejsebureauer, der laver ture, hvor man kommer rundt i Rumænien kun for det. Det kunne jeg virkelig godt tænke mig.
MIN PERSONLIGE STIL ER enkel. Jeg går nærmest altid i jeans. Om sommeren går jeg i vintageherreskjorter eller Britt Sisseck-skjorter. Jeg elsker hendes kvaliteter. Om vinteren går jeg i kashmirsweatere, og her er jeg vild med det franske mærke Tricot. Og så elsker jeg mine jakker fra La Bagatelle.
Barbaras stil er enkel. Næsten altid jeans, skjorter om sommeren og cashmere-sweatere om vinteren. Denne er vintage.
YNDLINGSRUMMET I MIT HUS ER mit tøjværelse. Her har jeg alt til at hænge i farveorden. Min mand synes, det roder frygteligt. Han åbner en gang imellem døren derind og siger, at han ikke kan sove, hvis han tænker på, hvordan der ser ud. Han rydder også op efter mig, mens jeg er i gang med at lave mad. Men jeg står derinde, i tøjværelset, og stryger alt, mens jeg lytter til lydbøger. Det elsker jeg! Der hænger tøj fra min mor, min moster og min mormor, og nu kommer mine døtre også og låner derfra. Det er som et bibliotek.
MIT BEDSTE TØJ-/SKOKØB NOGENSINDE er mine gamle Lucchese-western boots. Jeg købte dem vintage i New York, da jeg var 21. Min ældste datter rider i dem nu.
I MIN TASKE ER DER ALTID notesbøger, en tube Weleda ‘Skin Food’ og kontanter. Jeg elsker cash! Det giver mig sådan en sikkerhed. Jeg har altid både euro, dollars og danske kroner.
Strygebrættet i tøjværelset er et af Barbaras yndlingssteder. Her står hun og lytter til podcasts. Værelset rummer tøj fra hendes mormor, mor, moster og hende selv, og fungerer nærmest som bibliotek, hvor nu døtrene kommer hjem og låner fra.
DEN BEDSTE DUFT I VERDEN er orangeblomst og bergamotte.
DEN SENESTE TING, JEG HAR KØBT, SOM JEG ELSKER, er mit kæmpestore, franske jernkomfur i vores sommerhus. Alt bliver lækkert på det komfur. Måden, ovnen varmer på, føles som rigtig åben ild. Jeg er megaglad for det.
JEG KAN IKKE VENTE MED AT KOMME TILBAGE TIL Finland. Jeg var der for nylig med min arkitektgruppe, som er nogle, jeg som freelancer sparrer med, og der var så fedt. Jeg føler kun, jeg fik en bid af al den skønne arkitektur og kunsthåndværk, der findes der.
HVIS MIT HUS BRÆNDTE, VILLE JEG REDDE min hund og min mand. Men alle tingene i mit hjem betyder så meget for mig.
DEN BEDSTE SOUVENIR, JEG HAR BRAGT HJEM, er en keramisk uro med fugle, jeg engang købte af en mærkelig, men karismatisk mand på gaden i Tel Aviv. Den skulle hænge i et nordvendt værelse og holde de onde ånder væk. Den har hængt i 20 år nu, og der har ikke været noget ondt, så nu tør jeg ikke andet end beholde den og passe på den.
JEG LÆSER meget og holder af mange forfattere, fx svenske Selma Lagerlöf. Jeg har læst alt af hende og besøgt hendes hjem, Mårbacka, i Nordsverige. Men også Sigrid Undset, Victoria Benedictsson og Sara Stridsberg er jeg meget optaget af.
Der er bøger overalt I hjemmet i Klampenborg. Yndlingsforfatterne tæller bl.a. Selma Lagerlöf, Sigrid Undset, Victoria Benedictsson og Sara Stridsberg.
EN KUNSTNER, JEG VILLE ØNSKE, JEG EJEDE NOGET AF, er Niki de Saint Phalle. Måske en af hendes Nana-figurer.
EN KUNSTNER, JEG ALLEREDE HAR ET VÆRK AF, og som jeg elsker, er fotografen Kirsten Klein, hvis værker er så stille og voldsomme på samme tid. Hun er helt vidunderlig.
PÅ REPEAT HØRER JEG Bill Withers.
FILMEN, JEG KAN SE IGEN OG IGEN, er alle Buñuels film – lige så meget fordi jeg elsker scenografien, tøjet og de afmålte dialoger. Men Ingmar Bergman er min absolut yndlings. Jeg har alle hans film på DVD. Det er oldschool, men det føles godt.
Stort værk af Tal R, der hænger I stuen.
HVIS JEG KUNNE LAVE EN FORANDRING I VERDEN, kunne det jo ikke være andet end fred.
DET GØR MIG GLAD AT køre ture med min hund på forsædet ved siden af mig. Vi to kører alle mulige steder hen sammen: op og ned ad Strandvejen, ud for at se nye bykvarterer eller til Sverige. Bare mig og Bobbie. Det elsker jeg!
DET GØR MIG VRED, når jeg oplever selvgodhed blandet med uvidenhed.
MIN FAVORITFARVE ER cinnoberrød. I hvert fald lige nu.
JEG KOMMER ALTID TIL AT GRINE med min ven Peter. Han laver altid de sjoveste parodier på alle, vi kender. Lidt til kanten, men altid sjovt.
ET PROJEKT, JEG ARBEJDER PÅ LIGE NU, er en privat bygherres hjem. Han drømmer om et hjem fyldt med smukke tekstiler på møbler, gardiner og tapeter. Det er rigtig sjovt.
I LØBET AF DET NÆSTE ÅR vil jeg være aktiv på Folkeuniversitetet. Jeg har allerede meldt mig ind sammen med mine unge veninder i 30’erne, som jeg har mødt gennem forskellige arbejdsprojekter.
JEG DRØMMER OM, at mine piger får lov til at udleve deres drømme. Jeg vil ikke sige, at jeg håber, de bliver lykkelige, for det synes jeg er et stort pres at lægge på dem. Men jeg håber, de træffer nogle valg, de også selv kan indfri. Jeg håber, de kan bære sig selv og ikke skal være afhængige af nogen. Jeg har grædt mig igennem mange nætter over min ældste datters valg om at flytte til Spanien for at ride allerede som 18-årig. Man vil gerne præge et barn længere, men jeg er også fuld af beundring over hende, og hun har åbnet en ny verden for mig.
DE NÆSTE 10 ÅR VIL JEG gerne være mere på landet, være mindre social, men stadig arbejde og fordybe mig. Jeg føler mig tit revet midtover af, at man hele tiden skal ting. Jeg ville ønske, jeg var lidt bedre til at sige nej.
