Mode

Et retro-sporty samarbejde til forårsaktiviteterne og en velgørende smykke-kollektion: 4 nyheder, du skal kende til i marts

- 12/03/2026

Igen i marts måned er der fuld gang i de spændende lanceringer fra diverse danske og internationale brands. Vi sætter fokus på fire, du skal kende til lige nu.

Mother x Merci

Mother x Merci

Jeans-brandet Mother Denim har teamet op med det parisiske brand Merci om en eksklusiv kollektion, bestående af 11 styles. Kollektionen, der forener en retro-sporty æstetik med vintage-vibes og parisisk charme – og dermed bringer det bedste fra begge brands frem – er resulteret i en linje bestående af alt fra jeans til kasketter og baseball-lignende T-shirts og jakker, der gør dig klar til forårets savnede udeliv.

Shop kollektionen her.

Laufey x 66North

Laufey x 66°North

Som tidligere nævnt sker der rigtig mange ting hos det islandske outdoor-brand 66°North i forbindelse med dets 100-års jubilæum. Senest har fejringen resulteret i en limited edition-kollektion i samarbejde med den islandsk-kinesiske sangerinde og anden Grammy Award-vinder Laufey. Som halv islænding er Laufey vokset op med det populære brand, og derfor faldt valget nærliggende på hende. Kollektionen består af fem styles herunder to skal-jakker, en cardigan i uld, og en praktisk, lille taske, og Laufey selv er sammen med sin søster, kreativ direktør Junia, ansigt for den mindre kampagne, der selvfølgelig er skudt i de smukke omgivelser på Island.

Shop kollektionen her.

Koné

Koné

Siden Koné for små to år siden relancerede sig selv, er der kommet fornyet energi til det dansk lædervare-brand, der for alvor har gjort sig relevant igen. Og første nyhed fra brandet i 2026 er lige landet i form af en ny, oversized udgave af den eksisterende tote bag-style, Filippo. Til forskel fra de allerede eksisterende Filippo-tote bags kommer den nye herre i farven Brandy i brunt ruskind – selvfølgelig i flere forskellige størrelser, så du kan sikre dig din udgave til alt fra aftenen i byen til rejsen. Ansigtet for kampagnen er model Florence Huntington-Whiteley (søster til skuespillerinden Rosie Huntington-Whiteley), og kampagnen viser præcist, hvad det er, det danske brand er så god til.

Shop tasken her eller i butikken på Borgergade i København.

Igen x Maanesten

IGEN x Maanesten

Louise Bjerre og Lotte Callesen har flere ting til fælles – én af dem er, at de er ambassadører for Røde Kors Klub 10. Nu har kvinderne, der står bag henholdsvis IGEN og Maanesten, teamet op om en kollektion, hvor al overskud fra kollektionen går til Røde Kors’ humanitære arbejde. Kollektionen består af et smykkesæt med halskæde, øreringe og armbånd, der kommer i henholdsvis en genanvendt sølv og en forgyldt version, en taske i genanvendt bomuld med print fra Maanestens univers, en bagcharm samt et lommespejl.

Kollektionen har købes her.

Læs ogå

Dette danske brand lancerer helt ny accessorie-linje – og særligt én bestemt taske, spår vi som et nyt ikon