Efter lidt under halvandet års renovering, er den helt nye Chanel-butik i hjertet af København endelig færdig. Kom med indenfor her.
Der har manglet noget på Kongens Nytorv siden slutningen af 2024, hvor Chanel-butikken lukkede for at blive renoveret, men NU er ventetiden forbi.
Fredag den 13. marts genåbner det franske luksusbrand sin butik i København – og ELLE, der har været forbi til et smugkig, kan godt afsløre, at intet er, som det var før.
Butikken, der nu har fået en førstesal med tre stuer en suite og dermed spreder sig over mere end 500 kvadratmeter, er til tilløbsstykke af dimensioner – skabt af newyorker-arkitekten Peter Marino.
Et enormt værk hængende fra loftet af den tyske kunster Gregor Hildebrandt er det første, du mødes af, når du træder ind i butikken (inkl. et nik til den originale Chanel-butik på 31 rue Cambon), der nu både fører ready-to-wear, tasker, accessories, ure, smykker og parfumer.
Og så kan du glæde sig til de unikke, interaktive spejle i prøverummet, der tillader dig at lave dit helt eget moodboard ud fra den tilgængelige kollektion (for kunder med en konto hos brandet vil spejlene også vise de Chanel-styles, de allerede har derhjemme, så de kan se alle mulige stylingkombinationer med de nye varer i prøverummet).
Åbningen markerer samtidig ankomsten af kreativ direktør Matthieu Blazys debutkollektion, SS26.