Shopping

Få stilikonernes look: Dramatisk i en sort blondekjole

- 13/12/2012

Stjæl stilikonernes stil med en dramatisk sort blondekjole

Ulyana Sergeenko, årets nye it-pige og en af frontfigurerne for den russiske modeklike. Hendes stil er dramatisk og overdådig. Hun går næsten kun i haute couture og er blevet symbol på den moderne russiske stilrevolution.

Da hun i september var til modeuge i Paris, blev hun fotograferet i en lang sort blondekjole med dertilhørende slør. Det mindede mest af alt om et sørgekostume fra en Giuseppe Tornatore-film, men det var smukt og uventet. Looket er svært at kopiere, men designeren Alessandra Rich har lavet en udgave af blondekjolen, som fusionerer 1940’ernes elegance med det 21. århundredes skulpturalitet. Også danske By Malene Birger har et godt bud på den gulvlange blondekjole, men til en mere overkommelig pris.

Ulyana Sergeenko

Blondenkjolen fra eget mærke

Læs mere om Ulyana og resten af den russiske modeklike

Stilikonet Leigh Lezark har en forkærlighed for sort, og da Scott Schuman (alias The Sartorialist) i januar holdt lanceringsfest for sin nyeste bog, var Leighs festlook sort og næsten gotisk. Hendes stil kan man stjæle med en nederdel, som den ELLE har fundet fra Topshop,, hvis skødelsløse udtryk minder om Leighs sorte blondelook.

Senest var det britiske stilikon Alexa Chung til British Fashion Awards i en piget og kort udgave af den sorte blondekjole. Knap så dramatisk var den, men er man ikke til den teatrale stil, kan man med fordel vælge en kjole som Alexas. Vores bud er en fine taljeret kjole fra Designers Remix.

Leigh Lezark

Alexa Chung

Se alle ELLEs sorte blondefavoritter i galleriet nedenfor.

Læs mere om tidens største stilikoner