Følg ELLEs guide til de bedste shoppeoplevelser i det digitale shoppeunivers
Vi elsker at shoppe på nettet! Her er der ingen åbningstider, man skal forholde sig til, ingen kø, ingen fare for at tabe ting på gulvet… På nettet kan man frit klikke sig rundt og finde det, man skal bruge (eller bare vil have) i ro og mag.
Men det digitale univers kan også være lidt uoverskueligt, hvis man ikke ved, hvor man skal shoppe henne. Der er uendeligt mange muligheder, men hvor får man den bedste onlineservice? Fra hvilken shop modtager man sine varer i den smukkeste indpakning? En shoppeoplevelse på nettet skal også være noget helt særligt, og der er bare nogle butikker, som altid formår at overraske, forkæle og byde velkommen i deres univers på smukkeste vis.
Derfor har vi samlet nogle af vores favorit-destinationer på nettet. Dit nye drømmekøb, den perfekte gave eller bare lidt inspiration er kun et klik væk – se 10 onlinebutikker, du skal kende i galleriet nedenfor!
Et godt miks af dyre og mere budgetvenlige varer, heriblandt
det italienske mønstermærke MSGM og skobrandet
Lucy Choi, der er grundlagt af Jimmy Choos niece.
Tysk webshop med et fantastisk
udvalg af mærker som Chloé, 3.1 Phillip Lim og Victoria Beckham –og så er de desuden ekslusiv onlineforhandler af Balenciaga.
Hvis mærker som Carven, Sea NY og Opening Ceremony ikke er grund nok til at klikke forbi, kan vi tilføje, at du også kan shoppe neglelak fra Deborah Lippmann og dufte fra Comme des Garçons.
Den ultimative online-shopping-oplevelse. Køb tøj fra alle de internationale mærker, du ikke kan få herhjemme (fra Alexander McQueen til Valentino), og de bliver sendt i smukt indpakkede æsker (hvis du ønsker det). Bonus: Hver uge udkommer deres cool
og underholdende online-magasin.
Drømmer du stadig om de Givenchy-sandaler, du aldrig fik købt sidste sommer? Hos Yoox finder du ubegribeligt mange mærker og et stort udvalg af såkaldte ’gamle varer’, selvfølgelig til nedsatte priser. Hvis det ikke er grund nok til at klikke forbi, så har de også en bæredygtig afdeling(Yooxygen) og sælger desuden også kunst og ting til boligen. Snyd heller ikke dig selv for deres
søstersites www.shoescribe.com (sko-himlen!) og www.thecorner.com (masser af cool designere).
Til dig, der ikke vil have det samme som alle andre. Muuse.com udvælger de upcoming designere, de tror på, f.eks. den danske Vogue designkonkurrencevinder Heidi Paula, og samarbejder med dem om særlige Muuse Editions-kollektioner, der kun sælges her. Dine køb leveres smukt indpakket.
Med bl.a. den superstilige Marie Claireredaktør Taylor Tomasi Hill bag roret er Moda Operandi nytænkende inden for onlineshopping. Forudbestil (hele catwalkkollektioner længe før, de kommer i butikkerne. Eneste krav: tålmodighed.
Her kan du finde det bedste fra de britiske designere - og de internationale. Shop skjorter fra Erdem, solbriller fra Stella McCartney og sommerkjoler fra Roksanda Ilincic. Snyd især ikke dig selv for Matches sommerudsalg!
Isabel Marant, Kenzo, Acne og Stine Goya finder du på de virtuelle hylder, og mangler du ekstra inspiration, så kig forbi indehaver Lulus blog, www.lululoves.com.