Annonce

2 nye thriller-drama-serier – og en romantisk til de sarte sjæle – du skal se i marts måned på Prime Video

- 11/03/2026

Der er gode nyheder, hvis du elsker en god drama/thriller-serie til de hårde vinter-tilstande, som stadig hersker. Men vi har selvfølgelig også sørget for et mildere alternativ, hvis du er til en god omgang romantik.

Fra danske drama- og krimiserier som Forbrydelsen, Slangedræber og snart Mord i mørket til internationale udgaver som Big Little Lies, House of Cards og senest Steal – drama- og krimigenren er og bliver et hit. 

Inden for de danske grænser er vi ikke bare vilde med de pulsvækkende genrer; både danske skuespillere og instruktører spytter film og serier ud, som når til tops både herhjemme og udenfor landegrænserne.  

På streamingplatformen Prime Video er serier som Forbrydelsen og Slangedræber eksempler på danske produktioner, som er blevet blåtstempet ved sit optag på den verdenskendte platform side om side med store produktioner som Big Little Lies og House of Cards. Inden længe kan vi desuden glæde os over endnu en dansk dramaserie på platformen, nemlig krimiserien Mord i mørket, som er endnu en genfortolkning af Dan Turèlls kirmiroman fra 1981, og som får premiere senere i 2026.  

Og apropos filmatiseringer, bygget på romaner. For mens vi venter på Turèll-serien, har vi fundet tre andre, nye lanceringer, der også er bygget på skriftlige fortællinger, og som inden længe kan streames på Prime Video – perfekte til de aftener, hvor temperaturerne endnu ikke giver os lyst til at bevæge os uden for døren.  

Er fan af drama- og krimigenren, lister vi herunder to stærke bud på serier, du bør kaste dig over. Og er du en af de – lad os kalde dem – sarte sjæle, som ikke helt kan finde ro, når pulsen har været på overarbejde, har vi også fundet et bud på en film, som du nemt kan kaste dig over uden at skulle kigge bag døren, når du går i seng. 

Foto: (c) Amazon MGM Studios

56 Days

56 Days, sæson 1 

‘Love. Lies. Murder’. Det er ordene, den nye psykologiske thriller, 56 Days, beskriver sig selv med – og hvis det ikke er teaser nok i sig selv, så ved vi ikke, hvad der er. 

Serien er en adaption af romanen af samme navn af Catherine Ryan Howard og omhandler de to unge mennesker Oliver og Ciara, der efter et kort første møde i et supermarked forelsker sig og indleder en intens og toxic relation.  

Fast forward – nærmere bestemt 56 dage – befinder seerne sig i Olivers lejligheder, hvor drabsefterforskere står over for et brutalt mord, der har efterladt et forrådnet lig.  Spørgsmålet er nu, om Oliver har dræbt Ciara – eller omvendt? Liget er nemlig uidentificerbart. Med krydsklipninger skifter det dramarturgiske forløb mellem kærlighedsaffæren i flashback og efterforskningen i nutiden. 

56 Days får premiere på Prime Video den 18. februar her

Foto: (c) Amazon MGM Studios

Scarpetta

Scarpetta, sæson 1 

Der er lagt op til et sandt drama i den nye, psykologiske thriller med blandt andre Nicole Kidman, Jamie Lee Cutis og Bobby Cannavale. Serien bygger på den fiktive karakter Dr. Kay Scarpetta, som går igen i Patricia Cornwells bestseller krimiserie af samme navn, der tæller 29 bind. 

Præcis som i bøgerne, følger vi i serien retsmedicineren Dr. Kay Scarpetta, spillet af Nicole Kidman, der gennem otte episoder vender tilbage til sit laboratorium, hvor hun – koste hvad det vil – kæmper for retfærdighed på vegne af de ofre, hun undersøger. Serien bevæger sig skiftevis mellem Scarpettas tidlige karriere i slutningen 1990’erne og plottets samtid, hvor hun vender tilbage til sin hjemby for at opklare et makabert mord. 

I hjembyen konfronteres Scarpetta med en lang række både professionelle og personlige relationer, som langt fra er glædelige gensyn. Hendes anstregngte forhold til søsteren, spillet af Jamie Lee Cutis, udfordrer hendes koncentration, mens hendes veje samtidig krydser en seriemorder, der var medvirkende til at starte hendes karriere for 28 år siden – og som nu truer med at ødelægge den. 

Scarpetta får premiere på Prime Video den 11. februar her

Foto: (c) Amazon MGM Studios

Scarpetta

Love Me Love Me

Love Me Love Me 

Et rigtig godt alternativ, som stadig indeholder en god portion spænding, er filmen Love Me Love Me. Filmen er baseret på den første bog i fiktions-hit-tetralogien ‘Love Me, Love Me’, som kan læses på publikations-platformen Wattpad og er skrevet af Stefania S. Snart er Prime Video klar med en filmadoption af det romantiske ungdomsdrama. 

Filmen følger June, der efter sin brors død flytter til Milano. Hendes start på en elitær, privatskole for internationale elever skal markere starten på et nyt og mere roligt kapitel i hendes liv efter en turbulent tid, der har efterladt hende mere skrøbelig. Men den nye start bliver alt andet end rolig. 

June finder hurtigt tryghed hos skolens mønsterelev Will, som hun begynder at date, men Wills bedste ven – den diametrale modsætning til Will – som forsøger at skjule sine egne problemer gennem voldsomme MMA-kampe, gør hurtigt livet mere kompliceret for June. Men som vi kender det fra genren, er der også noget dragende ved de plagede, komplekse karakterer – og den tiltrækning mærker June også. Hun tvinges til at vælge mellem det trygge og sikre, som egentligt var det, hun længdes efter, og så en mørke romance. 

Love me love me får premiere på Prime Video den 13. februar her

Foto: (c) Amazon MGM Studios

Love Me Love Me