Skuespiller Freja Klint Sandberg er aktuel i Charlotte Brodthagens julefilm Ingen kære mor, der handler om familiedynamikker og alt det, der dertil hører af sorg, misforståelser og gode hensigter. Her spiller hun overfor garvede Lene Maria Christensen og Birthe Neumann. Vi mødte skuespilleren, der med denne film får sin debut på det store lærred.
Fortæl om filmen Ingen kære mor.
Ingen kære mor er et tragikomisk kammerspil om tre generationer af kvinder (datter, mor, mormor) som mødes i et sommerhus over julen og danser rundt om emner, indtil de er nødt til at tage dem op. Det er en film om dynamikker, de fleste kender fra deres egen familie. En film om sorg, om misforståelser, om gode hensigter pakket ind i akavetheder og spydigheder. Om at prøve at gøre det så godt, man kan, fra hvert sit sted i livet. Det er tre karakterer, der på en måde er tre skibe, der gerne vil ind i samme havn, de kan bare ikke finde ud af, hvordan der skal være plads til dem allesammen. Der er ingen helte eller skurke i filmen, alle tre karakterer indeholder begge arketyper, så det er en film om at prøve at møde hinanden og prøve at forstå hinanden, og prøve at få sagt nogle ting, som man ikke har turdet sige. Og tit på lidt sjove måder.
Hvilken rolle spiller du?
Jeg spiller Luis, datter til Lene Maria Christensens karakter Christel og barnebarn til Birthe Neumanns karakter Vivi. Hun er en ung kvinde, som leder efter en retning i livet. Sorgen over hendes mors sygdom har sat en stopper for, hvordan hun skal agere. Hun er blevet passet meget på af sin mor hele livet, og står nu overfor at skulle finde sig selv i en verden, hvor muligheden for at hendes mor ikke er der, er ret stor. Hun er en pleaser, der altid gerne vil have, at der er god stemning. Hun er optimistisk og tror på, at samtaler ender godt, og at ting kan løse sig. Hun afspejler en idealisme, en tro på at ting nok skal gå. Hun repræsenterer den måske lidt naive overbevisning, at nu skal mor og mormor bare snakke sammen, og så bliver alt godt, og glemmer måske lidt, at de også har deres grunde til at gøre, som de gør. Et klassisk tema i en familiedynamik, at den unge gerne vil lave det store oprør for alles bedste.
Filmen handler om mor/datter-dynamikker i forskellige generationer. Hvordan ræsonnerer det i dig?
Jeg tror, at den her film rammer nogle meget universelle temaer i forhold til mor/datter-relationer. Jeg kender godt Luis’ idealisme og lysten til at løse alle problemerne, og ‘nu tager vi snakken og så løser det sig’. Jeg kender også til det, at overhøre samtaler mellem familiemedlemmer, hvor man jo egentlig ikke skal blande sig, men har lyst til det, fordi man giver sig selv en overmægler-rolle. Ofte ligger der jo dybe minder og dårlige erfaringer, man ikke kender til eller forstår, som er grunden til at stemningen er på en bestemt måde mellem fx en mor og en mormor. Det er en film, der dykker ned i de vidunderlige, forfærdelige mekanismer mellem mennesker, og giver plads til alle de bittesmå detaljer, som giver et kæmpe humoristisk lag, fordi karaktererne misforstår hinanden og gør deres bedste. Der er meget humor i filmen, fordi vi forstørrer misforståelserne og de akavede forsøg på forsoning, som simpelthen er til at dø af grin over nogle gange. Meget genkendeligt.
“Jeg holdt hemmelige fester, når mine forældre ikke var hjemme. Søgte grænser. Det er et svært spørgsmål at svare på, men jeg har en meget tæt relation til begge mine forældre, og vi er meget ærlige overfor hinanden, og jeg genkender Luis’ behov for at rydde op på vegne af klanen”
Du er ny på det store lærred, men ikke ny i skuespillet. Hvordan har den oplevelse været?
Det har været fuldstændig vidunderligt at få lov at spille Luis i den her film. Det har været en kæmpe fornøjelse og ære, at stå overfor to så garvede skuespillerinder, som jeg har set op til hele mit liv – at skulle stå og give dem modstand og reagere på de bud og energier, som de sender mod mig. Det har været kæmpestort at få lov til. En luksusproces, fordi vi har været tre skuespillere på samme location i fem uger. Vores instruktør Charlotte (Brodthagen, red.) har hver morgen gået igennem dagens scener og givet tid til at snakke om, hvordan de ræsonnerer i os, og hvor humoren ligger i scenen, flækket af grin over genkendeligheden og haft tid til at prøve det igennem mange gange, før vi skulle ind og eksekvere det. På teatret har man otte ugers prøve på en forestilling, og så spiller man den 30 gange ud fra, hvad man har aftalt. Og på film, handler det om at være til stede, fordi man kun har få timer til den givne scene, og så er den i kassen. Så det har været noget med at være klar på, at give en masse forskellige bud, så klipperummet har en masse at lege med. At være megaforberedt selvfølgelig! At lave et grundigt forarbejde inden optagelserne. Og så har vi fået lov til at improvisere meget på set, som jeg elsker. Charlotte gav os virkelig meget rum til at lege, og hvis noget uforudset opstod, skulle vi bruge det og lege med det. Jeg har ELSKET at lave film. Og kunne ikke have haft en bedre start og læreplads som filmskuespiller. Det har simpelthen været en drøm at kigge på Birthe og Lene Maria og suge alt viden og erfaring jeg kunne. What altså.
Hvordan vil du beskrive dig selv som datter?
Jeg tror, jeg har været en spændende datter. Spændende både på den gode måde og også lidt angstprovokerende måde. Jeg har gået nogle lidt alternative veje i forhold til normerne. Droppede ud af gymnasiet og har gået på gøglerskole. Jeg har haft nogle ting, jeg boksede med, og som gjorde mine forældre nervøse nogle gange (mange gange). Jeg tror, jeg har været en god udfordring. Haha. Jeg holdt hemmelige fester, når mine forældre ikke var hjemme. Søgte grænser. Det er et svært spørgsmål at svare på, men jeg har en meget tæt relation til begge mine forældre, og vi er meget ærlige overfor hinanden, og jeg genkender Luis’ behov for at rydde op på vegne af klanen. Selvfølgelig. Det er naturligt at være den bedrevidende unge skid. Jeg tror, jeg har været en smilende spradebasse med krudt i røven og en lyst til at smage på livet, selvom det nogle gange var lidt gak det hele. Men de er stolte af mig. Og jeg er stolt af dem og taknemmelig for den plads og støtte de altid har givet mig.
Hvordan vil du beskrive dig selv som skuespiller?
Jeg er meget betaget af skøre ting, mennesker gør. Det tror jeg alle skuespillere er. Mennesker, hvad fanden er det for et dyr. De små overspringshandlinger og ting vi går og gør, man ikke umiddelbart lægger mærke til. At man som menneske godt kan græde imens man laver latte art. At man kan komme til at tørre en bussemand af på sin chef. Sjove tics. Have to par briller på og lede efter det tredje. At man nogle gange går baglæns på en gågade i en hel samtale, fordi ens ven går for langsomt. Alle de små vidunderlige detaljer, synes jeg er så spændende at lede efter i alle de roller, jeg spiller. De styrker dramaet og leger med virkeligheden og hjælper karaktererne frem. Jeg kan godt lide at gå 500% ind i karakteren, forsvare den og spille humoren og alvoren derfra og tilføje detaljerne. For hvis man hele tiden har gang i den muskel, som tror på karakteren og synes, at det karakteren gør, er nødvendigt, kan man spise en grillkylling, imens man skælder sin far ud, og danse på bordene under et møde med banken.
Hvad drømmer du om for din karriere?
Jeg drømmer om fede udfordringer, hvor jeg kan lege og lære og udvide. Jeg drømmer om at blive klogere. Det er så luksus i det her fag, at man lærer nye mennesker at kende indefra, fordi man spiller karakterer, der ikke er en selv. Jeg har bare lyst til at lære en hel landsby at kende. Og så selvfølgelig arbejde med en masse forskellige scenekunstnere og filmkunstnere. Møde hjerner der presser mig nye steder hen. Jeg vil blive ved med at være nysgerrig. Det tror jeg er det vigtigste i det her fag. At stille sig nysgerrig.
Hvem ville være den ultimative person at spille overfor?
Olivia Colman. For helvede lad os være ærlige.
Ingen kære mor er en julefilm: Hvordan fejrer du selv jul?
Jeg fejrer jul med min familie. Vi spiser and og flæskesteg, og jeg laver Waldorf-salaten. Jeg kan ikke finde ud af at lave julemad endnu. Jeg tør ikke. Det må jeg øve mig på. Om sommeren.
Hvad ønsker du dig i julegave?
Jeg ønsker mig hjemmelavet syltetøj fra min mormor, en Dyson-støvsuger og en dobbeltdyne.
Ingen kære mor fik premiere i biograferne d. 27. november.
