Oplev

Her kan du få Coffee Collective-kaffe fra 13 kroner næste uge og samtidig støtte Headspace Danmark

- 02/12/2025

Hudplejebrandet vil vise, at kvalitet ikke behøver være forbeholdt de få – og heller ikke, når det kommer til kaffe. Kom forbi pop-uppen i Indre Københaven 6. til 12. december.

Det er nok de fleste, der kan nikke genkendende til, at der er gået inflation i kaffe-priserne – og særligt, hvis du bor i de større byer. Spørger du hudpleje-brandet The Ordinary, er de i hvert fald nogle af de, der stemmer i, og det vil de gøre noget ved nu.

Hvis du er bekendt med The Ordinary, ved du, at brandet slår sig fast på filosofien om at gøre hudpleje af ordentlig kvalitet tilgængelig for alle – og netop dét, drømmer de om, også skal gøre sig gældende i andre hverdags-ritualer – såsom når vi vil forkæle os selv med en kop kaffe.

For med inflation og dermed kaffepriser, der snildt kan overstige budgettet for en portion (beskeden, vel at mærke) aftensmad, er den slags forkælelse langt fra for alle.

For The Ordinary behøver kvalitet langt fra være forneholdt de få – tværtimod. Og for at legemliggøre denne filosofi, åbner brandet i samarbejde med Magasin op for en mindre pop-up i Indre København, hvor alle mand kan komme forbi og få personlig vejledning fra The Ordinarys eksperter, udforske produkt-porteføljen samt få hjælp til at sammensætte en personlig – og økonomisk bæredygtig – hudplejerutine – selvfølgelig samtidig med, at man kan nyde en dejlig kop Coffee Collective-kaffe til priser mellem 13 og 18 kroner.

Al salg af kaffe (eksklusive moms) går desuden til Headspace Danmark, der sætter fokus på unges mentale trivsel ved at tilbyde rådgivning til børn og unge i alderen 12 til 25 år. For netop de stigende priser og dermed forventninger er også én af de ting, der kan medvirke til det pres, som børn og unge i dag kan opleve.

Hvornår: 6. til 12. december 2025, mandag til fredag kl. 08.00 – 18.00 + lørdag-søndag kl. 10.00 – 18.00
Hvor: Pilestræde 30, 1112 København K

Læs ogå

8 julemarkeder, du skal besøge denne vinter i København