Kom med indenfor på Hotel d'Angleterre til ELLE Awards 2025 og bliv klogere på 12 ting, der skete i løbet af aftenen.
Beautylounge
Model Chili Dia var en af de chikke gæster, der blev glammet op i Duffbeautys beautylounge, der foregik i en suite på Hotel d'Angleterre.
Værter
Aftenens værter var chefredaktør på ELLE, Cecilie Ingdal, og kreativ direktør Uffe Buchard.
Årets designer
Til at overrække aftenens første pris, Årets designer, kom kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Forret
Aftenens første ret var en 'caviar surprise' fra Rossini Caviar med hummerbund.
Statuetten
Traditionen tro var aftenens statuette lavet af en dansk kunstner. I år skabt af keramiker Astrid Specht Seeberg – du kan blive klogere på både hende og statuetten i ELLEs decembernummer.
Performance
Multikunstner Emma Sehested Høeg blæste de 200 gæster i Palmehaven bagover med sin performance.
Dessert
Til dessert fik alle gæsterne en chokolademousse betrukket med hvid chokolade fra Summerbird. På bordene lå desuden en rød æske med et smykke fra Pandora med hver gæsts initial.
The Gatsby Ladies
For at få gæsterne i den helt rette stemning spillede ingen ringere end pariserrestauranten Maxim's ikoniske husorkester The Gatsby Ladies. Maxim's er en institution, der kan dateres helt tilbage til 1893.
Paris nights
Et overflod af pariserlækkerier: Champagne fra Piper-Heidsieck, ELLE-magasiner med en særlig Pandora-forside skabt til aftenen, stager fra Louise Roe, desserter fra Summerbird og lipgloss fra Duffbeauty.
Stående applaus
Aftenens måske største bifald gik til journalist Simi Jan, der overrakte prisen for Årets stemme, pga. sin indledende tale om de mange piger og kvinder verden over, som lever i undertrykkelse.
Grey Goose
Efter showet på Hotel d'Angleterre var overstået tog alle ELLEs gæster til afterparty på Soho House, hvor Grey Goose sørgede for en lækker drinksmenu med bl.a. cosmopolitans og martini.
Den sene sult
For at stille den sene sult, der opstod under afterparty på Soho House sørgede Gasoline Grill for lækker natmad.