Mode

Fra Arkets samarbejde med Barbour til Jacob Elordis med Cartier: Her er 5 nye samarbejder, vi har på radaren

- 13/10/2025

Jacob Elordi, Ayo Edebiri og Robert Pattinson har alle en finger med i spillet, når det kommer til sæsonens nye samarbejder.

Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.

1

Arket x Barbour

Det klassiske, engelske overtøjs-brand, Barbour, har denne gang teamet op med highstreet-kæden Arket om en mindre kollektion af lækkert overtøj og sko – selvfølgelig udført i det ikoniske Barbour-design, hvilket tæller de kendte voks-jakker, som brandet er kendt for. Herudover består kollektionen af små voks-kapper, gummistøvler, en vest, fløjlsbukser med videre. Kollektionens kampagne indfanger en rigtig efterårsstemning, skudt i de barske og smukke omgivelser i Gotland.

Kollektionen kan købes fra 16. oktober 2025 på Arket og Barbours hjemmesider samt i udvalgte butikker.

2

Chanel x Ayo Edebiri

Matthieu Blazy afslørede, kort forinden han præsenterede sin første kollektion for Chanel, sin allerførste ambassadør for modehuset under sin ledelse. Det er ingen ringere end The Bear-skuespillerinden Ayo Edebiri, som bliver den første, Blazy kaster sin kærlighed over – og faktisk bar hun allerede under Venize Film Festival for en måned siden (måske ikke helt tilfældigt) en smuk, rød Chanel-kjole. Derfor var Edebiri selvfølgelig også at spotte under showet – side om side med blandt andre Nicole Kidman, som deltog i showet med sine to døtre, og som ligeledes vender tilbage som ambassadør for det ikoniske modehus, efter at hun for første gang fik titlen i 2003, da hun var ansigt for Chanel No. 5-parfumen under ledelse af den nu afdøde, tidligere kreative direktør for modehuset Karl Lagerfelt.

3

Sézane x New Balance

Franske Sézane og New Balance har teamet op i deres første samarbejde om en limited edition-sneaker. Udgangspunktet er New Balances klassiske 471-model, som i anledningen har fået et præg af Sézanes afdæmpede farvepalette – lige i efterårets smukke rød-brune nuancer.

Samarbejdet kan købes på Sezanes hjemmeside.

4

Robert Pattinson x 1664

Skuespiller Robert Pattinson er netop blevet udnævnt til global ambassadør for øl-brandet 1664. Samarbejdet er et led i brandets agenda om at træde mere ind i det kulturelle rum, hvor mode, film og livsstil smelter sammen. Valget af Pattinson som ansigt for brandet er truffet med udgangspunkt i den elegance, sofistikerethed og ikke mindst gode stil, som går igen hos såvel skuespilleren selv som i 1664' univers.

5

Jacob Elordi & Sofia Coppola x Cartier

Fra det største filmproduktioner til de ypperste shows under de internationale modeuger – er der en skuespiller, som er her og der og alle vegne for tiden, så må det være Jacob Elordi. Og nu er han også ansigt for Cartiers seneste lancering; de nye Love Unlimited-armbånd, hvor han portrætteres i en kampagne med instruktør Sofia Coppola, der desuden har skudt et mindre udvalg af billederne selv, mens Elrodis søster, Isabella Elordi har skudt de resterende.

Til forskel fra Cartiers klassisk, ikoniske Love-armbånd fra 1969, som er kendt for sin faste, ikke-justerbare form, er Unlimited-udgaverne sammensat af hundredvis af små dele, som netop gør armbåndene bevægelige og ikke mindst medvirker, at de kan sammensættes med ditto modeller i ‘unlimited’ kæder.

Smykkerne kan købes nu på Cartiers hjemmeside og hos forhandlere.

Læs ogå

Det franske mærke, du normalt finder i Galeries Lafayette i Paris, er åbnet i København – har du været forbi butikken?