Magdalena Eriksson & Pernille Harder: “Jeg vil gerne være en rollemodel i LGBTQ+-miljøet, og jeg føler faktisk, at Magda og jeg er i en meget privilegeret position til at kunne være det”

Magdalena: Striktrøje, MM6 Maison Margiela, 5.050 kr.
Pernille: Striktrøje, Holzweiler, 2.545 kr. Alt fra Zalando.

Om det forgangne år

Magdalena Eriksson: For et år siden blev jeg ramt af en ret alvorlig knæskade. Jeg tog beslutningen om ikke at gennemgå en operation, men i stedet forsøge at træne det op igen. Det har været en svær situation at håndtere og en stor udfordring for mig at komme tilbage på sporet og ikke mindst stole på, at det ville fungere.

Det har virkelig været en øjenåbner at være nødt til at forholde sig til, at ens karriere faktisk ikke er uendelig. Det kan lyde mærkeligt, men det er nok første gang, jeg har tænkt den tanke til ende, for det har altid føltes som noget, der lå langt ude i fremtiden. For første gang har jeg mærket inde i mig selv, at den dag er kommet tættere på. Jeg ved, at jeg vil være nødt til at forholde mig til mit knæ i resten af min karriere og ikke vil kunne spille på højeste niveau i de næste ti år, og selvom jeg ikke nødvendigvis havde planlagt at spille de næste ti år, så satte det en masse tanker i gang. Hvad vil jeg rent faktisk i fremtiden?

Jeg er begyndt at spekulere over ting, som jeg ikke har gjort tidligere. Det er gået op for mig, at jeg er nødt til at have en plan. Jeg må forberede mig på, hvad der venter. Det er på den ene side skræmmende, men jeg har også valgt at se det sådan, at det er positivt, at jeg har gået igennem, hvad jeg har, fordi det har sat gang i en masse tanker i mit hoved, som jeg ikke havde før. Måske kan det gøre, at det bliver en mere glidende overgang at stoppe, end hvad det ellers ville have været, når dagen pludselig kommer.

Pernille Harder: Jeg synes, vi er gode til at håndtere kriser og modgang, men skaden til Magda har nok været det sværeste, vi har gennemgået, fordi det i samme periode, hvor hun havde det allersværest med sit knæ, gik virkelig godt for mig på banen. Vi vandt The Double med Bayern for første gang nogensinde i klubbens historie, og jeg har nærmest aldrig været bedre selv. Jeg havde selv været igennem et par sæsoner med skader hist og her, men det her var en sæson, hvor jeg havde det sådan: “I’m back!” Det var bare en fed følelse.

På den ene side var jeg vildt glad for, at det gik så godt for mig, men på den anden side var jeg selvfølgelig megatræt af, at Magda havde så mange problemer med sit knæ. Jeg havde ikke lyst til at gå rundt og virke vildt glad, når hun var et helt andet sted mentalt. Vores energiniveauer plejer at være meget ens, men for en gangs skyld var vi ikke afstemte. Det krævede en indsats at være i stand til at skille tingene ad, så jeg godt kunne tillade mig at være glad, og Magda kunne være glad på mine vegne, når hun kunne overskue det, mens jeg omvendt tillod Magda at være træt af sin situation. Jeg forventede ikke, at hun skulle gå rundt og være jublende glad for en sejr, hvor jeg måske havde scoret, hvis hun samtidig havde haft megaondt i knæet hele dagen. Vi er heldigvis gode til at være åbne over for hinanden. Vi er gode til hver især at sige “Lige nu har jeg det sådan her” og så lade de to energier eksistere samtidig.

Magda: Det er en fordel, at vi kender hinanden så godt. Selvom det her var en mere alvorlig skade, er det ikke første gang, en af os har været skadet, mens vi har været sammen, selvom vi pudsigt nok aldrig har været skadede på samme tid. Men vi har lært, hvordan vi hver især kan have det, når vi er nede i et hul, så Pernille har også vidst, hvordan hun kunne være der og støtte mig sideløbende med sin egen succes.

Pernille: Hvis jeg synes, at Magda har været grumpy, så spørger jeg hvorfor, og så svarer hun ærligt: “Det er, fordi jeg er pissetræt af det her knæ.” Fint, så ved jeg, hvad der nager hende. Så ender det ikke i en situation, hvor jeg pludselig bliver sur på hende, fordi hun møder mig gnavent. Vi er gode til hurtigt at nå ind til kernen, så vi kan forholde os til det. Vi lærte tidligt at være meget åbne over for hinanden, og i dag er vores gensidige ærlighed nok vores største styrke.

Magdalena: Kjole, Remain, 1.600 kr.
Pernille: Polo, Missoni, 5.400 kr. Bukser, By Malene Birge, 2.400 kr. Bælte, Won Hundred, 1.000 kr. Alt fra Zalando.

Om fremtiden på banen

Pernille: Det ligger helt naturligt i både Magda og mig at stræbe efter sejre. Selv hvis vi bare træner, vil vi vinde. Den sult vil være i os begge to, så længe vi spiller på højt niveau.

Magda: For mig er det faktisk en form for målestok. Den dag, jeg pludselig er ligeglad med, om jeg vinder eller taber til træning, er den dag, hvor jeg ved, at det er tid til at stoppe med professionel fodbold. Eller hvis jeg ikke længere har iveren efter hele tiden at udvikle mig. Men så længe jeg har dén, så bliver jeg ved.

Pernille: Vi har også begge to stadig konkrete mål, vi gerne vil opnå. Vi vil altid gerne vinde titler – mesterskaber og pokaler. Der er også Champions League, som ingen af os har vundet endnu. Det er klart, at det er et mål, man meget gerne vil have vinget af, ikke mindst sammen.

Magda: Det kan også være mere generelle mål som at gøre dit bedste hver dag, insistere på at udvikle dig og hjælpe dine holdkammerater med, at de også udvikler sig. Det er nogle af de mere bløde mål, som man virkelig kan påvirke. For man ved ikke, om de store, konkrete mål nogensinde bliver indfriet, men du kan selv påvirke, hvilke forudsætninger du skaber for at få dem til at lykkes.

Blazer, Vivienne Westwood, 8.800 kr. Bukser, Maison Margiela, 4.600 kr. Begge fra Zalando.

Pernille: Det er altid lidt uvist, hvor man står, inden en ny sæson. Man ved ikke, hvordan det bliver. Det samme gælder med karrieren på et mere overordnet plan. Som Magda var inde på før – hvor længe skal vi spille? Da jeg var yngre, var jeg meget optaget af at lægge planer for fremtiden, og jeg havde nogle gange karriereplaner med tiårsperspektiver. Men nu handler det virkelig om bare at være til stede i nuet.

Magda: Det er faktisk noget af det, jeg er virkelig glad for, der er kommet ud af knæskaden og alt det dårlige. Tidligere var vi nok ikke særlig gode til at være i nuet. Vi jagtede altid et eller andet. Der var altid et mål, der lå endnu længere fremme end det, man lige havde opnået, men sådan kan man ikke rigtig gå til sin karriere længere, fordi vi ikke ved, hvor meget tid vi har tilbage. Vi ved ikke, hvornår det slutter, så lad os være i nuet og nyde den tid, vi er her. Det er et virkelig dejligt perspektiv at have fået på sin karriere. Jeg føler faktisk, at jeg nyder det hele mere, end jeg nogensinde har gjort før. I stedet for at alt skal passe ind i den store, forkromede plan, sætter vi små delmål. Nu venter den næste kamp, så lad os forsøge at vinde den. Det handler ikke om, hvad der sker om seks måneder, eller om det overhovedet sker.

Pernille: Selvfølgelig er det også lettest at tænke sådan, når sæsonen ikke er startet endnu. Der er ikke så mange følelser på spil, som når det hele tiden går op og ned, og det er klart, at det er sværere at nyde nuet efter en dårlig kamp, eller hvis man gennemgår en dårlig periode. Men det er noget, vi efterstræber. Jeg har selv brugt mindfulness og meditation meget i de seneste to-tre år, og jeg føler virkelig, at det hjælper. Efterhånden kan jeg gøre det automatisk, så jeg hurtigt kan registrere de dårlige tanker, der opstår, og smide dem væk, hvis jeg alligevel ikke skal bruge dem til noget.

Polo, Remain, 1.600 kr. Nederdel, Rabanne, 13.600 kr. Begge fra Zalando.

Om kvindesportens udvikling

Magda: Tidligere handlede det hele om, hvad der skete inde på banen, men nu om dage kan vi bruge timevis på at snakke om alt det, vi skal, når vi ikke længere spiller fodbold. Vi har alle mulige idéer oppe at vende, for der er så mange veje, man kan gå. Skal det være træner? Agent? Sportsdirektør? Noget helt fjerde? Det kan vi spekulere over i fællesskab en hel dag.

Pernille: Vi ved jo godt, hvad vi brænder for, hvad der motiverer os, og hvad der skaber mening for os. I løbet af min karriere har jeg været meget optaget af den personlige udvikling. Det har virkelig været en motiverende faktor for mig, og jeg har lyst til at hjælpe unge spillere og være med til at udvikle dem til verdensklasseatleter. Det er nok min drøm lige nu at kunne være med til at gøre det.

Magda: Vi er begge to sultne efter at kunne give vores viden videre til unge piger. Pernille er kommet hele vejen fra Ikast til toppen af verden. Det er jo sådan noget, man gerne vil kunne hjælpe andre til.

Pernille: Det er vores drøm stadig at kunne have fodbolden i vores liv, selvom vi ikke nødvendigvis længere kan spille på topniveau. For det er jo det, vi elsker. Sporten har ændret sig enormt meget i de år, vi har spillet. Det er nærmest svært at beskrive, fordi der er sket så meget på så mange parametre. Til min første landskamp spillede vi i herrelandsholdets træningstøj, fordi vi ikke havde vores eget. Det var virkelig elendige faciliteter, og der var stort set ikke nogen stab rundt om os. Det var bare os 18 spillere. I alt for stort tøj.

Magda: Ingen så vores kampe, fordi de ikke blev vist på TV.

Pernille: Jeg tror ikke, der var særlig mange, der overhovedet vidste, at der fandtes kvindelandshold. Det er ret vildt at tænke på, når vi er, hvor vi er, i dag.

Magda: Også bare det her med, at der ikke var nogen professionelle fodboldklubber. Jeg drømte ikke om at spille for Barcelona, Chelsea eller Bayern München, for de havde ikke et kvindehold, så det var slet ikke en mulighed. I dag kan alle små piger i Danmark og Sverige drømme om at spille for de store klubber.

Pernille: Jeg synes altid, det er sjovt, når folk spørger mig, hvad der var min drømmeklub som lille. Altså, Manchester United, men de havde ikke noget kvindehold! Der var slet ikke den slags klubber inden for kvindefodbolden. Når unge spillere i dag skal tage beslutninger om, hvilket skridt de skal tage i deres karrierer, så er der så mange flere valgmuligheder, end der var tidligere: Skal jeg vælge at tage til en klub, hvor jeg får mere spilletid, eller en, hvor jeg kan tjene flere penge? De problemer havde vi aldrig som unge spillere, for der var ingen penge nogen steder. Det er blevet mere komplekst i dag, men på en meget positiv måde. Det er sådan noget, som jeg synes, kunne være spændende ved eksempelvis at blive agent efter karrieren. Jeg tror, at vi kunne være gode rådgivere i forhold til at lære unge piger at holde fokus på det rigtige.

Magda: Hvis jeg kunne ændre én ting i kvindefodbolden, så skulle det være, at man fik udbredt de høje standarder til endnu flere klubber. I dag har top-10 i Europa, måske top-15, de standarder, som vi ønsker, at kvindefodbolden skal have, men vi vil gerne være med til at presse alle klubber i Europa til at nå samme standard og investere i deres kvindehold på samme måde som deres herrehold.

Om at bruge sin stemme

Pernille: Magda inspirerede mig meget helt i starten, da vi lærte hinanden at kende, fordi hun havde så mange tanker om verdenssituationen, og hvordan hun ville ønske, at samfundet skulle se ud, og kvindefodbolden burde være. Det var ikke noget, jeg selv spekulerede så meget over. Jeg var nok sådan en, der tænkte, at tingene bare var, som de var, så hvis vi fik dårligere løn end mændene, så fortjente vi vel ikke mere. Det ændrede sig, da jeg mødte Magda. Efterhånden som vi begyndte at snakke om alle sådan nogle ting, fik det også mig til at reflektere over, hvordan jeg ville ønske, at verden skulle være. For hvorfor er det egentlig, at vi ikke fortjener det samme?

Det gør mig stolt, at vi er kommet så langt i den tid, jeg har været på landsholdet. Det har så også indebåret store konflikter, som har været megahårde og svære, men når man ser tilbage på det, så var det en nødvendighed for, at vi står der, hvor vi står nu. Det er en meget konkret ting, som jeg er meget stolt af, at jeg har kæmpet for. Ikke kun for mig selv, men allermest for dem, som kommer efter mig. For jeg har nok ikke så mange år endnu på landsholdet, men så er det fedt, at jeg kan efterlade det i en bedre stand til de unge spillere, der kommer efter mig.

Jeg har det sådan, at hvis jeg kan gøre et eller andet for, at tingene ændrer sig i en positiv retning, også på et bredere samfundsplan, så er jeg nødt til at prøve på det – især efter at jeg har fået en platform og har fået følgere, og folk ved, hvem jeg er. Ligestillingskampen betyder rigtig meget for mig, når det kommer til mænd og kvinder, men også når det kommer til race og seksualitet. Jeg vil gerne være en rollemodel i LGBTQ+-miljøet, og jeg føler faktisk, at Magda og jeg er i en meget privilegeret position til at kunne være det.

Blazer, Vivienne Westwoo, 4.600 kr. Tanktop, Missoni, 3.050 kr. Bukser, Henrik Vibskov, 2.500 kr. Alt fra Zalando.

Magda: Vi håber helt klart, at unge piger og drenge ser os som forbilleder i forhold til at turde stille sig frem og kæmpe for de vigtige sager i samfundet. Det er klart, at i en drømmeverden ville man slet ikke behøve at tage disse kampe, men nu har det været, som det har været, og vi har gjort, hvad vi har været i stand til, og hele tiden, som Pernille siger, stået for det, vi tror på. Jeg tror, ​​det kommer naturligt for os begge to at have mange meninger og gøre os mange tanker om, hvad vi bryder os om, og hvad vi ønsker at forandre. Men jeg er meget glad for, at vi rent faktisk har stået på mål for det – også når nogle har ment, at vi burde tie stille i stedet.

Pernille: Ja, det er nok det, jeg er allermest stolt af – at vi har haft integritet og vidst, hvad vores værdi var. Vi har været en del af en generation, der har stået op for os selv og insisteret på, i fællesskab, at vi fortjener bedre. Lige nu er det vigtigste for os begge to fodbolden. Det er det, vi har fokus på, og det, vi bruger en stor del af vores energi på, men vi kæmper også med glæde for bestemte sager, når muligheden er der for det. Det giver nærmest mere energi, end det tager, fordi det føles meningsfuldt. Jeg synes, det giver mening, at man kæmper for noget, der er større end bare en selv. Jeg tror også, at det er med til at forbedre ens mentale sundhed, at det ikke er alt, der handler om mig, mig og mig. Det giver et helt andet perspektiv på tilværelsen at løfte blikket højere end bare fodbold og sin egen karriere.

Magda: Det er noget, man udvikler sig utrolig meget af som person. Man kommer ud af sin komfortzone, når man tør rejse sig og sige: “Det er sådan her, jeg synes, det skal være.” Hvis man tør udtrykke sin uenighed i offentligheden, foran et publikum, så risikerer man at få kritik, had og trusler, men man vil også opleve det som bestyrkende. Det har udviklet os begge to meget som individer.

Da jeg boede i England, skrev jeg klummer om forskellige emner. På et tidspunkt skrev jeg en klumme om VM i Qatar, hvor jeg kritiserede rettighederne for seksuelle minoriteter i landet. Det var noget, der blev talt og skrevet meget om på det tidspunkt, men der var ikke mange spillere, der havde udtalt sig om det og taget stilling. Jeg tror, ​​jeg var lidt naiv, for jeg tænkte egentlig ikke, at der var nogen, der var særlig interesserede i, hvad jeg skrev. Men jeg skal love for, at der pludselig var en masse øjne på mig og tanker og meninger om mine tanker og meninger. Det var ikke kun positivt, det var tværtimod ret ubehageligt, men samtidig er jeg stolt af og glad for, at jeg gjorde det. Pernille og jeg er meget bevidste om, hvad vores moralske kompas er, og at vi kun siger det, vi tror på.

Pernille: Selvfølgelig er det svært, når nogen udtrykker, at ens mening er helt hen i skoven, eller at man er mærkelig, men jeg tror, det er lettere at ryste af sig, når man så tydeligt ved, hvad man står for. Så er det lettere at ignorere alt det negative.

Magda: Og så har vi jo hinanden. Det er ikke altid, vi går ud og tager kampene offentligt side om side, men hver gang jeg går ud og mener noget, så ved jeg, at Pernille står lige bag mig og støtter mig og vil mig det bedste. Det gør det muligt at finde en endnu større styrke i at kæmpe for de her sager.

Om bopæl, bryllup og fremtidsudsigter

Magda: Jeg synes virkelig, vi er faldet godt til i München. Det gik meget hurtigt med at føle sig hjemme – i klubben og på holdet med holdkammeraterne, men også i byen. Den falder meget i vores smag. Den har en god størrelse, og den er tæt på naturen, men der er også liv og restauranter. Her er multikulturelt og åbent. Flot arkitektur. Der er meget, vi kan lide.

Pernille: Jeg var positivt overrasket. Jeg var i Wolfsburg sidst, og det her er noget helt andet. München er en dejlig by. Også i forhold til London, faktisk.

Magda: Jeg boede i London i seks år, før vi kom til München, og London er en fantastisk by, men det er også en vild by at bo i. Der sker meget hele tiden. Der er aldrig særlig roligt, og så er der ikke særlig meget natur. Det er virkelig en storby. Det har været godt at komme til München og få lidt mere fred og ro, samtidig med at det på ingen måde er en kedelig by.

Pernille: Vi bruger også en del af vores fritid på at tage rundt i München og hele Bayernområdet. Der er nogle lækre naturområder, som er værd at besøge. Det er svært at sige, hvad fremtiden bringer, for meget afhænger også af jobmuligheder, men vi har begge to boet langt fra vores barndomshjem i rigtig mange år og er vant til at være væk hjemmefra. Men vi snakker om, at det kunne være dejligt at komme tættere på familien i en eller anden grad, og der er et sommerhus måske en god løsning. Jeg kommer jo fra Ikast i Midtjylland, og der er mange billige huse til salg. Vi håber at kunne finde et dejligt, lidt ældre hus, som vi kan renovere og gøre til vores feriehus i fremtiden. Vi kommer nok ikke til at bo i Ikast, men det ville være rart med et sted, hvor man kunne samle familien.

Jakke, Rabanne, 15.450 kr. Bukser, Won Hundred, 3.900 kr. Begge fra Zalando.

Magda: Lige nu synes vi, det er sjovt at gå og pusle med, hvordan sådan et sommerhus skal se ud, og hvordan det hele skal være. Det bliver ikke os selv, der kommer til at renovere det – det ville ikke blive godt – men vi vil være med til at bestemme, hvordan det skal se ud. Selvom intet er sikkert, er det noget, vi allerede glæder os helt vildt meget til at realisere. Det samme med vores bryllup, som vi også skal have fejret på et eller andet tidspunkt.

Pernille: Ja, det kan vi også få meget tid til at gå med at snakke om og diskutere alle detaljerne i. Selvom det nok stadig ligger et stykke ude i fremtiden, er det noget, jeg virkelig ser frem imod – ikke kun til selve det at blive gift, men også til at kunne samle alle vores venner fra hele verden og alle vores tidligere klubber og bare holde en megafed fest. Det er det eneste, vi er helt sikre på – det skal være en kæmpestor dansefest.

Magdalena: Trenchcoat, By Malene Birger, 4.600 kr.
Pernille: Trenchcoat, Samsøe Samsøe, 2.200 kr. Begge fra Zalando.