Annonce

Denne designklassiker fra 1960’erne er tilbage – og det er et længeventet comeback

- 22/08/2025

Den skulpturelle F300 Chair fra GUBI designet i 1960’erne af Pierre Paulin er tilbage.

OM GUBI

Den ikoniske danske designvirksomhed GUBI blev grundlagt i 1967 af den nu afdøde Gubi (Bjarke Gudmond) Olsen og hans kone Lisbeth. Efter årtusindeskiftet overtog sønnen, Jacob Gudmund Olsen, virksomheden, der i 2018 blev solgt til kapitalfonden Axcel. Listen over designere, der gennem tiden har skabt møbler for GUBI er både lang og imponerende og tæller bl.a. Pierre Paulin, Paavo Tynell, GamFratesi og Gabriella Crespi.

Da den franske arkitekt og designer Pierre Paulins F300 Chair for GUBI blev lanceret i 1960’erne, medførte den noget af et postyr. Hvad er det for en futuristisk form? Hvad er det for nogle nærmest flydende kurver? Alt ved designet var banebrydende. Et ikon var født og fløj i øvrigt direkte ind på MoMa som en del af den permanente samling.

Meget vand er løbet igennem åen siden, og nu er det blevet tid til et længeventet comeback.

Efter GUBI i 2018 med stor succes relancerede Pacha-stolen, også designet af Pierre Paulin, er det nemlig nu blevet tid til et gensyn med F300 Chair, der relanceres.

”Pierre Paulins F300-design er radikalt, modigt og legende, og det har vi ønsket at afspejle i det visuelle koncept. Billederne viser forskellige mennesker i interaktion med stolen – i bevægelse, i stil, i nuet – og understreger, hvordan F300 inviterer til en uformel måde at sidde, føle og være på. Samtidig er F300 et skulpturelt og tidløst design, design som kan være umiddelbart svært at afkode, og derfor handler det om at skabe forbindelse til livsstil og til forholdet mellem krop og form, mellem mode og møbel, mellem arv og nu. Og i sidste ende om at give plads til personlighed – for det er netop dét, F300 rummer,” siger Marie Kristine Schmidt, der er CEO i GUBI.

”F300 er en visuelt slående stol med en udpræget legesyge og en stærk karakter, men den er meget mere end en fotogen og skulpturel nyhed. Designet er forankret i research og en praktisk forståelse af, hvordan mennesker sidder. F300’s form er lavet sådan, at det er næsten umuligt ikke at slappe af, når man sidder i den,” siger Benjamin Paulin, søn af Pierre Paulin og medstifter af Paulin, Paulin, Paulin – det studio, som i dag forvalter og videreformidler hans fars designarv.

1

F300 Chair, GUBI, priser fra 12.999 kr.