Mode

Moosgaard-tvillingerne lancerer jeans-kollektion: “Vi går altid i et par jeans, så det føltes naturligt at designe vores drømme-model”

- 05/09/2025

Amalie og Cecilie Moosgaard er nærmest blevet synonym med et godt par jeans. Nu har tvillingerne selv skabt – hvad de omtaler som – de perfekte hverdagsjeans i samarbejde med det japanske jeans-brand – og netop det japanske islæt er noget, der ligger Moosgaard-tvillingerne meget nært. Læs med, når de præsenterer de fire nye styles, fortæller om deres inspirationskilder og om, hvad der egentlig adskiller deres stil fra hinanden.

Hvilke tanker gjorde I jer om, hvilke styles I ville producere for upper hights?

Vi er altid på jagt efter de perfekte jeans, og gennem vores samarbejde med upper hights fik vi muligheden for virkelig at skabe netop den type jeans. Vi går altid i et par jeans, så det føltes helt naturligt at lave designs, der kan blive til vores drømmejeans – de perfekte hverdagsjeans.

Hvad var jeres inspiration til de fire styles?

Amalie: Jeg gik efter et mere klassisk, fitted look. Det var vigtigt for mig at lave et par jeans, der er den perfekte straight leg-model – den slags, man altid føler sig godt tilpas i.

Cecilie: Min inspiration var vintage-inspirerede jeans, som havde alle de rigtige detaljer – uden at se slidte ud. Jeg ville skabe et par bukser, der fungerer til alt – ligegyldigt om det er en hvid t-shirt eller en åben blazer. Det var også centralt for os, at bukserne skulle have knapper i stedet for lynlås – for os er ægte denimjeans kun med knappelukning.

Se desuden tvillingernes forskellige styles nederst i artiklen.

Cecilie Moosgaard i den vintage-blå model

Amalie Moosgaard i jeansne i vasket sort

Hvilken plads udfylder jeans i Jeres garderober?

Jeans er nærmest fundamentet i vores tøjstil. De er det, vi føler os mest komfortable i, og de danner en stor del af vores daglige uniform. Jeans er en uundværlig klassiker, der er en forever stable i vores garderobe.

Hvordan vil I style hver enkelt i hverdags- og festlooks?

Uanset styles ønsker vi til hverdag et par jeans, kombineret med en t-shirt og en sweater, som vi har bundet omkring livet. Til fest skifter vi vores ballerina ud med en lille kitten heel for lidt ekstra højde og elegance, og vi kan også skifte til en crispy skjorte for et mere skarpt look.

Upper hights er japansk. Hvordan passer den stil ind i Jeres egen? Og hvordan passer den ind i den danske stil?

Japan er fantastisk, og den japanske stil harmonerer så naturligt med vores egen. Deres minimalistiske og velovervejede tilgang til produkter tiltaler os meget. Japan er blandt de bedste i verden, når det handler om jeans, og det var tydeligt, at de forstod vores ønsker – især da vi skulle finde den helt rigtige vask eller diskutere, hvad der var essentielt for os i denimbukser.

Beskriv jeres individuelle stil. Hvordan adskiller de sig fra hinanden?

Generelt deler vi en stor, fælles stil og har ofte samme tilgang til garderoben. Men Amalie er en smule mere vovet og tør prøve lidt mere af, mens Cecilie foretrækker det klassiske og enkle.

Hvem inspirerer jer generelt stilmæssigt?

Vi bliver meget inspireret af de mennesker, vi møder i hverdagen, folk vi passerer på gaden og de seje personer, vi følger på Instagram. Folk på gaden er vores største kilde til inspiration – vi elsker at observere, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør blandt folk, vi støder på hver dag.

Kollektionen er ude 10. september.

The Cecilie i vintage-blå, 1.190 kr.

The Cecilie i bone, 1.190 kr.

The Amalie i mørkeblå, 1.190 kr.

The Amalie i vasket sort, 1.190 kr.