Er der et brand, som særligt de seneste to års tid har været helt uundgåeligt på sociale medier, så må det være Caia Cosmetics. Men hvad er det egentlig, brandet kan, og hvilke produkter er favoritter hos folkene bag? Vi snakkede med Camilla Bastin, som er CMO hos Caia Cosmetics, om netop dette.
Der er så mange skønhedsbrands i øjeblikket, og flere kommer til. Hvad var det, I savndede, da I startede Caia?
Grundlaget for Caia som brand har altid været at tilbyde produkter af højeste kvalitet til overkommelige priser. Kvalitet er essensen af vores brand og vores produkter, og det gennemsyrer alt, hvad vi gør. Vores grundlæggere identificerede også et behov for produkter, der gav et ubesværet og naturligt look, som er let at påføre for alle – uanset hvor meget man ved om makeup. Et Caia-look skal altid se ubesværet ud – og føles lige sådan.
Hvorfor tror du, at skønhedsbranchen er blevet så stor? Og hvorfor den store interesse for beauty?
En af vores medstiftere, Bianca Ingrosso, beskriver det så godt; Det øjeblik om morgenen, hvor man tager sig tid til sig selv og lægger makeup – uanset om det tager fem eller 30 minutter – er nærmest som et dagligt ritual, mange kvinder værdsætter at bruge tid på. De rette makeup-produkter kan nærmest løfte både din dag, dit ritual og dit humør. Jeg tror, kvinder prioriterer og nyder disse ritualer, fordi det får dem til at føle sig godt tilpas.
Derudover har sociale medier vist kvinder over hele verden, hvor nemt det er at lege med makeup, og man kan lære utrolig meget via brands’ egne kanaler i dag. Hos Caia elsker vi at uddanne og inspirere vores forbrugere til at opnå de bedst mulige resultater. Væksten af sociale medier har fyret op under hele skønhedsbranchen og gjort det muligt for start-up brands som Caia at få et internationalt publikum på kort tid.
Hvilke andre skønhedsbrands kiggede I på, da I startede virksomheden?
Vi kender skønhedsbranchen godt, og vi forsøgte at kigge på, hvilken mangler der var i stedet for at fokusere på det, der allerede var på markedet. Det er en af grundene til vores succes – at vi kom ind på markedet med noget nyt.
Hvordan adskiller I jer fra andre skønhedsbrands?
Den høje kvalitet til en så overkommelig pris er ret unik på markedet. Når man først prøver Caia, bliver man som regel hooked. Vi skiller os også ud i markedet med vores markedsføringsstrategi, hvor underholdning er kernen i alt, hvad vi gør. Vi har samarbejdet med platforme lige fra MTV og Spotify til Netflix. Vi elsker popkultur og vil altid gerne underholde og overraske vores publikum.
Hvad er jeres ultimative bestseller?
Vores serum foundation The Dewy Drops sammen med vores That Dewy Look-setting spray. Kombinationen af de to er fantastisk. The Dewy Look er det mest solgte produkt og ofte det, nye kunder finder os gennem. Det er et produkt, man bare er nødt til at fortælle sine bedste veninder om – et ægte beauty hack.

The Dewy Drops, 265 kr.

That Dewy Look, 195 kr.
Hvad er dit yndlingsprodukt?
Hvis jeg kun måtte vælge ét produkt, ville det være Dewy Drops, som også vandt Danish Beauty Award i 2024. Det er det perfekte produkt til et ‘no-make-up make-up look’ og holder din hud glødende og fugtet hele dagen. Det er den bedste foundation på det globale marked i dag, og jeg har altså mere eller mindre prøvet alt.
Har du et beauty hack, du kan dele med vores læsere?
Et beauty hack er helt klart at bruge vores setting spray, enten That Dewy Look eller That Extra Hydration, på penslerne før og under påføring af produkter – det er et game changing beauty hack, som Caia-pigerne lærte mig allerede i min første uge i virksomheden.

That Extra Hydration, 195 kr.
Hvilken kendis drømmer I om skal bruge jeres produkter?
Vi er kæmpe musikfans hos Caia, og drømmen ville helt sikkert være en som Beyoncé eller Dua Lipa. Men helt ærligt, så kommer det største kick for os fra forbrugeranmeldelser – at se vores produkter i hænderne på kvinder over hele verden og læse deres ord om, hvordan vores produkter gør deres daglige ritualer sjovere.
Hvilke rollemodeller har I på vegne af Caia?
Caia er født af iværksættere og entertainere, så vi er store fans af kvinder, der jagter deres drømme – store som små.