Celebrity

Rihanna leverede årets virale øjeblik under Met Gala – og det minder meget om noget, hun har gjort før

- 06/05/2025

Ingen kendisfest uden virale øjeblikke – heller ikke denne gang.

Det er næppe gået nogens næse forbi (især ikke de, der læser med her på ELLE.dk), at samtlige A-celebrities var samlet i New York på Metropolitan Museum of Art i nat, hvor årets Met Gala løb af stablen. Og ud over smukke kjoler, stilfulde suits og masser af søde par-øjeblikke var der selvfølgelig også nogle helt særlige virale øjeblikke, som tog overskrifterne hos samtlige medier.

Mens aftenens konferencier, formel 1-stjernen Lewis Hamilton, Louis Vuitton-creative director Pharrell Williams, skuespiller Colman Domingo og rapper ASAP Rocky, havde travlt med at gøre sig klar til at underholde aftenens gæster, foregik der nemlig noget helt andet på den røde løber, hvor sidstnævntes hustru, Rihanna, overraskede både paparazzier og branchekollegaer.

Da Rihanna og ASAP Rocky ventede deres senest fødte barn, var afsløringen heraf præsenteret på en mere eller mindre atypisk vis (i hvert fald for vi dødelige). For da Rihanna skulle optræde til halftime-showet under Superbowl i 2023, dukkede hun nemlig, til alles store overraskelse, op på scenen gravid – og i går på den røde løber var det sådan cirka samme show om igen.

Rihanna dukkede nemlig igen op med en tydelig, gravid mave og afslørede således sin tredje graviditet under årets Met Gala, hvilket hendes mand og far til parrets to første børn, ASAP Rocky, også senere bekræftede. Men faktisk er sangerinden slet ikke den eneste, der har udnyttet anledningen til at afsløre en voksende mave.

Undet Met Galaen i 2023 gav både Serena Willians og Karlie Kloss de fremmødte paparazzier lidt ekstra juicy stof at gå hjem på, da de begge viste sig at være gravide.

Foto: Matt Crossick/PA Images via Getty Images

Rihanna i custom Marc Jacobs og Cartier

I takt med temaet for årets Met Gala, Superfine: Tailoring Black Style, havde Rihanna valgt et sæt fra Marc Jacobs, bestående af en pinstriped nederdel med høj slids, en cropped tuxedo-bolero, en stor hat, et par sort-hvide-Oxford hæle og et gråt korset, der omfavnede hendes mave på fin vis.

Rihanna og ASAP Rockys børn hedder RZA (2002) og Riot (2023), og med forældre der begge starter med “r”, er chancen for at sidstankomne også kommer til at starte med selvsamme bogstav, nok ikke helt hen i vejret. Men for nu ved vi hverken køn, termin eller noget tredje eller fjerde – men i hvert fald, stort tillykke til parret.

Læs ogå

Fra Sam Smith og Nick Jonas til Madonna og Dua Lipa: Se de sødeste par-øjeblikke fra Met Gala 2025