Modeugen

Josephine Aarkrogh: Denne læderjakke fra Cos’ nye Atelier-kollektion må jeg eje

- 16/10/2024

I dag udkommer Cos' nye Atelier-kollektion, som ofte bliver revet væk fra de online hylder. Creative Director Josephine Aarkrogh har fundet et par tidløse favoritter, som gerne må flytte ind i hendes garderobe – har du nogle favoritter?

Cos har endnu engang lykkedes med at forme en smuk kollektion som del af deres eksklusive linje, Cos Atelier, der er kendt for at gå som varmt brød, når de først lanceres. Og den dag er i dag.

Creative Director Josephine Aarkrogh har i anledning af kollektionen, som blev vist under den seneste modeuge i New York, snakket med Karin Gustavsson, Design director hos COS, om inspiration for kollektionen, om hendes favoritpiece og om, hvordan hun selv styler de tidløse items, som kollektionen består af.

Hvordan adskiller Atelier-kollektionen sig fra de almindelige Cos-kollektioner?

Atelier-kollektionen er en særlig kollektion, som er en forlængelse af vores hovedlinje, men som viser mere velovervejede stoffer, innovativ skrædderkunst, omhyggelig håndværk og øget opmærksomhed på detaljer. Der er også eksperimenteret med silhuetter og en lidt dristigere, mere skulpturel tilgang, og der er skubbet til grænser i konstruktion og form – det er her, vi udforsker kreativitet, mens vi bevarer den underspillede elegance i den bredere kollektion. Atelier-kollektionen læner sig også mere op ad aftentøj og tøj til særlige anledninger.

Hvad var der på dit moodboard til Atelier-kollektionen?

Vi blev virkelig inspireret af den tyske koreograf Pina Bausch og de relationer, hun får gennem bevægelse, så der er referencer til dans. Vi udforskede kontrasten mellem struktur og det mere flydende og hentede inspiration fra ballettens elegance og bevægelser, og dette blev bragt til live ved New York Fashion Week, da modellerne gik på catwalken. Den overvejende mørke farvepalet byder på vinter og rige nuancer af jordbrun inspireret af naturen, forstærket af slående grønne accenter.

Hvilket stykke tøj er du mest stolt af?

Det er svært at udpege ét item til dette, da jeg er så stolt af hele kollektionen. Men jakkesættene skiller sig virkelig ud for mig og hver sæson – de nedtonede detaljer og justerbare størrelser i tøjet gør det muligt for kunden at finde den perfekte pasform. Der er et samspil mellem markant struktur og underspillet elegance, og vi elsker at parre det skarpe og skræddersyede med flydende silke-draperede bluser for at understrege proportionerne.

Hvad er din favorit?

En smuk maxi-kjole med åben ryg med fint bundede knuder, der er draperet til gulvet, som har en voluminøs nederdel. Den er så elegant, og den kommer virkelig til live, når den bevæger sig på kroppen. 

Hvad synes du, der skal til for at basics ikke bliver kedelige? Hvordan styler du dem for at de skiller sig ud?

Hos Cos er vores tilgang til basics rodfæstet i troen på, at det simple ikke betyder, at man går på kompromis med kvalitet eller design. Det, der får vores basics til at skille sig ud, er fokus på håndværk, valg af materialer og gennemtænkte detaljer. Vi designer med lang levetid i tankerne – silhuetterne er minimalistiske, men alligevel gennemtænkte, hvilket sikrer, at de forbliver relevante sæson efter sæson. Vi køber kvalitets-materialer som fin merinould og let kashmir for at skabe tøj, der ikke kun ser godt ud, men også føles behagelige og bæres godt over tid. Subtile designdetaljer er også nøglen – fra præcise syninger til perfekt afbalancerede proportioner – vi sikrer at hvert element er gennemtænkt, uanset om det er finishen på en t-shirt eller strukturen på et par velsyede bukser.

Josephines favoritter fra den nye kollektion

1

Læderjakke, 7.650 kr.

2

Nederdel, 1.600 kr.

3

Shealingjakke, 13.400 kr.

4

Læderculottes, Cos, 4.500 kr.

5

Uldleggings, 700 kr.

6

Kjole, 4.050 kr.

7

Uldjakke, 4.050 kr.

8

Øreringe, 700 kr.

9

Læderballerinaer, 2.050 kr.

10

Nederdel, 1.600 kr.

11

Silkebluse, 2.050 kr.

ELLE var inviteret til showet i New York af Cos.

Læs ogå

Sådan skal dine jeans se ud denne sæson