Oplev

På fredag kan du opleve Helle Thorning-Schmidt som DJ for første gang

- 01/10/2024

Helle Thorning-Schmidt gider ikke at sidde og mukke i hjørnet til voksenmiddagsselskaberne. Hun vil hellere sige ja og lære noget nyt. På fredag den 4. oktober kan du for første gang opleve hende som DJ på en kendt natklub i København.

I ELLEs juninummer fortalte den tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt, der i øvrigt prydede forsiden på samme nummer, at hun med alderen er blevet mere nysgerrig og samtidig har fået friere rammer, fordi hun ikke er i politik mere og ikke bliver vurderet ud fra en målstok om at skulle være meget seriøs hele tiden.

“Da jeg blev fri af det, så begyndte jeg at sige ja ud fra den filosofi, at hvis man ikke siger ja, så får man jo heller ikke lov til at prøve noget nyt,” fortalte hun dengang til ELLE. 

Fredag den 4. oktober prøver hun igen noget nyt, idet hun for første gang nogensinde springer ud som DJ. Det sker sammen med Princess Banger (aka. hendes datter, Johanna Kinnock) og house-DJ Fedty kl. 00.00 på natklubben Søpavilionen i København. Arrangementet er 18+.

 

Læs ogå

“I dag er det nærmest cool at komme fra Vestegnen. Sådan var det ikke, da jeg voksede op. Når vi kom ind til byen og skulle være supertjekkede, havde vi mest lyst til ikke at fortælle, hvor vi kom fra”