Identitet

Brigitte ‘Stallone’ Nielsen: Denne olie har jeg brugt i over 40 år til både min hud og mit hår

- 24/09/2024

Fra 80'ernes Playboy-model, hvor hun konstant søgte udfordringer, til at finde ro som mor til sin 6-årige datter, hun fik som 55-årig. Mød danske Brigitte Nielsen her.

Hun har haft et vildere liv end de fleste, været offer for sladderspalternes ubarmhjertighed, og er generelt et menneske, mange har en mening om.

I dag finder hun ro i sit liv som 55-årig mor for sin seksårige datter. Det er nemlig det, der får hende til at føle sig ung. Brigitte Nielsen – eller Brigitte Stallone, som de fleste måske kender hende som – har langt fra sat sig i sofaen for blot at kigge på.

I dag arbejder hun stadig på højtryk, men til forskel for hendes liv for 25 år siden føler hun sig langt mere selvstikker, og det har blandt andet fået hende til at sige ja til at blive ansigt for Zalandos nye re-branding kampagne “What do I wear?”, som sætter fokus på det altid store problem: “Hvad skal jeg have på?”

I den anledning har vi snakket med Brigitte Nielsen.

Hvordan var dit forhold til Zalando, før du begyndte at samarbejde med dem?

Som dansker tror jeg, at alle i Europa kender Zalando på grund af deres størrelse og popularitet. Men jeg har boet i Los Angeles i en del år, og selvom jeg er en stolt, dansk viking, var Zalando ikke tilgængelig der. Alligevel kendte jeg selvfølgelig til det. Det er et brand, som mange mennesker kan relatere til.

Hvordan passer Zalando ind i din karriere lige nu?

Zalando er meget mere end blot en shoppingplatform; de står for noget virkelig opløftende og positivt. Deres kommunikation med deres kunder er enestående. Måden, de bruger billeder og sprog i deres kampagner på, er så inkluderende og engagerende. Det passer helt perfekt til min personlighed; jeg er en udadvendt person, og jeg elsker måden, hvorpå Zalando henvender sig til alle typer af mennesker, alle budgetter og mange størrelser. Det er meget vigtigt, at ingen føler sig udenfor, og Zalando er gode til at få alle til at føle sig inkluderet.

Mange mennesker undrer sig over, hvordan du forbliver så ungdommelig. Hvad er din hemmelighed?

Tak, fordi du synes det! Ærligt, det at få min datter som næsten 55-årig holder mig ung! Hun er nu seks år, og som enhver forælder ville sige, så holder det at have børn dig på tæerne. Jeg har også fire voksne sønner, men min datter har bragt en helt ny energi ind i mit liv. Udover det så fokuserer jeg på at føle mig sund og glad. Det er vigtigt at tage sig godt af sig selv—hvordan du ser ud og har det i det, du går med. Det er her, Zalando kommer ind igen; de gør mode sjovt og tilgængeligt til alle lejligheder, lige fra situationen, hvor du slapper af derhjemme, til når du skal ud til en fin middag. Det handler om at omfavne, hvem du er, uanset alder, og ikke være bange for at vise det.

Er der et specifikt skønhedsprodukt, du sværger til? Hvor længe har du brugt det?

Ja, jeg har brugt E-vitaminolie i årevis — nok i over 40 år nu. Det er noget, jeg altid har stolet på til både min hud og mit hår. Jeg foretrækker simple, fugtgivende produkter uden parfume – især dem, der ikke er testet på dyr. Jeg redder dyr og er passioneret omkring cruelty-free produkter. Fordelen ved E-vitaminolie er, at det er naturligt, og du kan endda tage det som et supplement!

Hvad ville du ønske, du havde vidst, da du var 25 år gammel?

Som 25-årig var jeg fuld af energi og søgte konstant udfordringer. Jeg kastede mig ofte ud i ting, så hvis jeg kunne gå tilbage, ville jeg sige til mig selv, at jeg ikke skulle bekymre mig så meget. Hvis jeg havde vidst, hvor glad og tilfreds jeg ville være som 60-årig, ville jeg ikke have følt presset for at få alting gjort så hurtigt. Muligheder for kvinder i dag, selv i 60’erne, er næsten uendelige – i visse lande selvfølgelig. Jeg arbejder stadig blandt andet som model og nyder livet. Havde jeg vidst det dengang, ville det have givet mig mere selvtillid og tryghed i de tidlige år.

Hvad er dit bedste råd til unge mennesker som dig, der ønsker at forfølge en karriere inden for modelarbejde eller skuespil?

Mit råd ville være at drømme realistisk og gå efter det. Elsk dig selv, og forsøg ikke at være noget, du ikke er. Find det, der gør dig unik, og omfavn det. Selvtillid kommer fra virkelig at kende og elske, hvem du er, og det vil bringe dig derhen, hvor du vil være, hvad enten det er i livet eller i din karriere. Folk bliver tiltrukket af glade, selvsikre individer. Og husk, det er okay at begå fejl undervejs — de er en del af læringsprocessen. Drøm stort, men hold altid fødderne på jorden.

Læs ogå

Model Helena Christensen: Dette produkt har reddet mit hår de seneste 4 år