Hår

Denne budgetvenlige tørshampoo får os til at skippe hårvasken efter træning

- 30/08/2024

Håret har ikke godt af at blive vasket for ofte. Brug denne nye tørshampoo i stedet (og spar samtidig på vandet).

Hver måned dufter, skrubber, smører og stryger ELLE-redaktionen sig igennem alt fra parfumer og makeup til hudpleje- og hårprodukter, så du kan få de bedste anbefalinger.

I denne måned tæller vores favoritter alt fra en ikonisk duft i ny fortolkning og en cremet pudder blush til en let kropsolie og en ny hår-duo.

1

Ikoniske Chloé

Modehuset Chloé har ikke bare fået ny chefdesigner i Chemena Kamali, der i den grad har genfortolket og sofistikeret den bohemede Chloé-ånd, men også den ikoniske Chloé-duft har nu fået en nyfortolkning. Det er næsen bag den originale Chloé-duft, der sammen med sin søn, har intensiveret duften af rose og tilsat krydrede trænoter som cashmeran, ambroxan og cedertræ for en mere karakteristisk duft. Den velkendte Chloé-flakon har også fået en cool makeover med sort logo og en lys bordeaux sløjfe – og tager sig stadig lækkert ud på badeværelseshylden.

‘L’Eau de Parfum Intense’, Chloe, 50 ml., 925 kr.

 

2

Grapefrugt og gran

Let, fugtgivende og hurtigt absorberet kropsolie med en delikat duft af grapefrugt, gran og bergamotte. Tip: Smør dig ind, så snart du er ude af badet og blot har duppet kroppen blidt for den bedste effekt.

‘Algae Body Oil’, Ara’Kai, 100 ml. 350 kr.

3

Farvefest

Chanel skruer op for farverne med deres cremede blush ’Joues Contrastes Intense’, der kommer i fem lækre farver som ’rouge franc’ og ’rose radiant’.

Pris 423 kr.

4

2-i-1

Rens og peeling i ét med Ignaes ’Daily Enzyme Cleanser’.

Pris for 60 ml, 690 kr.

5

Tørshampoo til træningshår

Spar hårvasken efter din træning med Bumble & Bumbles ‘Post Work Out Dry Shampoo Mist’.

‘Post Work Out Dry Shampoo Mist’, 45 ml., 119 kr.

6

Familieforøgelse

Danske Woods Copenhagen, som på få år har markeret sig med sine ukomplicerede og effektfulde hudplejeprodukter, lancerer nu deres første shampoo og balsam, som især det fine skandinaviske hår har glæde af. Begge dele er let både at fordele i håret og at skylle ud igen, mens duften er mild med spor af rosmarin og amarant.

‘Volumizing Shampoo & Conditioner’, Woods Copenhagen, 350 & 370 kr.