Hvad mon årets anden sommermåned byder på for dig.
Juli måned står i krebsens tegn. Månedens råd til Krebsen: Du får nogle nyheder, som du bør overveje nøje.
Hvis juni handlede om selvsikkerhed og fremdrift, bliver juli det modsatte. Den 6. er der nymåne i dit eget tegn, og det bliver begyndelsen på en tid, hvor du begynder at prioritere familien frem for arbejdet. Selv om du ikke har ferie, sørger du for at forskønne hverdagen med forskellige aktiviteter. I midten af perioden venter en form for besked, som kan ændre meget fremover, så undervurder den ikke. Slutningen af juli handler om en drøm, du har haft længe. Du begynder endelig at kunne gøre dine idéer til virkelighed. Dette bliver en vidunderlig tid både for dig og for dine nærmeste.
Efter en magisk juni indledes juli lidt hårdere. Der er en sorg i dit tegn, som handler om savn. Efter nymånen ændres forudsætningerne, og din sorg byttes ud med glæde. Du går ind i en periode, hvor familien er i fokus, og I styrker jeres bånd gennem fælles aktiviteter. Dette er en periode, hvor du har brug for tid både til dig selv og til dine nærmeste. Efter fuldmånen den 21. går du ind i en mere udadvendt og social tid.
Juli handler om at føre drømme ud i livet. Du tør mere, og du er mindre bange for at åbne dig op. Jomfruen kan være lidt reserveret, især når det kommer til nye mennesker, men med nymånen i krebsens tegn bliver du følelsesmæssigt modtagelig på en helt ny måde. Midten af juli kredser omkring din entusiasme for alt, der har med naturen at gøre. Det er en periode, hvor du er udendørs en hel del. Du opdager nye yndlingssteder.
Det bliver en rolig indledning på juli. Efter en turbulent men sjov start på sommeren har du brug for at få slappet ordentligt af. Har du adgang til et sommerhus, tilbringer du meget tid der. Jo mere primitivt, jo bedre; uden medier omkring dig kan du virkelig finde ro i dig selv. Meget i denne periode handler om at finde tilbage til det enkle. Fuldmånen hjælper dig med at fokusere på det, der er vigtigt i livet.
Du ser ud til at starte måneden med en rejse. Du bliver inspireret på et dybere plan, og når du kommer hjem igen, begynder en forandring inden i dig at tage form. Denne transformation fortsætter frem til fuldmånen, hvor du får noget af en åbenbaring. Omkring dette tidspunkt kan du ændre mening om mange ting – både hvad angår dit privatliv og dit arbejde. Fuldmånen udfordrer det trygge, og får dig til at ville være anderledes.
Meget af foråret har handlet om kærlighed og relationer. Juli fokuserer mere på dig selv og dine behov end på dine relationer. Selv om måneden til tider er social og begivenhedsrig, vender du altid tilbage til dig selv. Du har brug for at finde ud af, hvad det er, du vil med dit liv, både her og nu, men også i fremtiden. Slutningen af perioden handler meget om penge. Du vil foretage en større investering.
Du tager fat på juli med overbevisning i alt, hvad du gør. Uanset om dette er en arbejdsperiode eller ferie, sørger du for at berige dit liv så meget som muligt. I løbet af juli lægger du planer for efteråret, og dine ideér kan til tider være ret vilde. Du har stået stille alt for længe, så nu har du tænkt dig at ændre på det. I slutningen af perioden er der igen fuldmåne i dit eget tegn, og det giver dig den energi, du har brug for.
Måneden starter ret roligt. Frem til nymånen den 6. har du meget lidt at lave, både på arbejdet og derhjemme. Midt i perioden ændrer alt sig pludseligt, da du foretager en større investering, som vil kræve både din tid og dit engagement. Dette bliver en periode, hvor din familie må gå på kompromis for din skyld. Slutningen af juli byder på en anderledes, men meget givende rejse.
Du starter perioden med et ordentligt skænderi, som har ulmet længe, så det kan være rart at få renset luften. Efter nymånen begynder du at overveje en ændring i din bolig. Det kan være en investering i et eksisterende hjem eller måske en flytning. Midt i perioden handler det om at have det sjovt og nyde sommeren. Juli bliver en rigtig social måned, hvor du møder mange nye mennesker.
Juli indledes med en ro, som du ikke har følt i lang tid. Uanset om du arbejder eller holder ferie, lever du meget i nuet. Dette er en harmonisk periode, hvor du lægger stor vægt på sundhed og velvære. Den 6. indtræffer en nymåne i krebsens tegn, og det giver dig en dybere forståelse for dine følelser. Midten af juli handler om familie eller de personer, der står dig nært. Slutningen af perioden byder på et eventyr.
Juli indledes med stærke energier i tyrens tegn, hvilket gør dig glad og harmonisk. Dette bliver en kreativ tid, som forstærkes af nymånen den 6. I midten af juli ser det ud til, at du rejser en del. Det kan være kortere rejser indenlands eller måske en længere ferie i udlandet. Det bliver en sjov periode, hvor du lærer mange nye mennesker at kende. Juli afsluttes med en intens tid – både på arbejde og privat. Du er optaget næsten hver aften.
I de indledende dage af juli er der en usikkerhed plantet i dig, som forstærkes frem til nymånen den 6. Herefter falder mange brikker på plads, og du begynder endelig at acceptere, at ting ikke behøver at være perfekte, for at du skal have det godt. Du slipper kontrollen lidt i midten af perioden, hvilket resulterer i sjove og lidt udfordrende uger. I slutningen af juli får økonomien et opsving, hvilket gør, at du kan forkæle dig selv mere.