Mode

Hugo Boss til din iPhone

- 27/11/2009

Hugo Boss har lanceret en smart og gratis applikation til din iPhone

Hugo Boss har fingeren på pulsen. Ud over at eksistere på både Facbook, Twitter samt Youtube , lancerer modehuset nu også en Apple iPhone application, som tilbyder sine brugere et hav af muligheder.

Applikationen tilbyder både information om Boss Black, BossOrange og Hugo kollektioner, og brugerne af den nye opfindelse kan også få et indblik i key looks, videoer samt backstage materiale fra modeshows og fotoskydninger.

Og forelsker brugeren sig i Hugo, kan vedkommende benytte applikationens store locator til at finde nærmeste forhandler.

Som prikken over i’et tilbyder den topsmarte teknologi også funktionen “Color Matching Tool”, som kan lokalisere tøj i matchende farver fra den nyeste Boss og Hugo kollektion ud fra et snapshot af iPhone-brugerens eget outfit.

Applikationen er gratis og kan downloades på hugoboss.com/iphoneapp, men har du ikke iPhone, kan du heldigivs stadig benytte modehusets andre online profiler på hhv. youtube.com/hugobosstv, twitter.com/hugotracks og facebook.com/hugoboss