Han har været med til Pride-demonstrationer siden 1977, og er stadig aktiv som aktivist i queer- og LGBTQIA+-miljøet.
Da Juan Carlos var til Pride i 1995 i New York, var han vidne til et øjeblik, der stadig sidder helt tydeligt i ham i dag – og minder ham den kamp, der stadig er vigtig at kæmpe for for queer- og LGBTQIA+-personer.
I anledning af Zalandos kampagne ‘Let Me Tell You’ tog vi en snak med den Berlin-baseret aktivist om sine stærkeste Pride-minder og det, der stadig er vigtig at huske i dag, når det gælder kampen for lige rettigheder til alle.
Hvad er det stærkeste minde, du har fra din første Pride?
“Det stærkeste minde, jeg har fra Pride, var at se en gruppe, der var syge med AIDS i kørestole med deres sygeplejersker og viceværter, deltage i festlighederne. De gav den alt, hvad de havde med stolthed over at være, som de var.
Også på 25-årsdagen for Pride i 1994 så jeg paraden vokse fra et par tusinde tilbage i slutningen af 1970’erne til en hel forsamling i San Francisco på tæt på 1,5 millioner mennesker”
Hvordan har Pride udviklet sig, siden du deltog i din første gang i 1977?
“Jeg er fra en kollektiv bevidsthed, hvor Pride var en protest og en fejring af vores liv. Desværre ser jeg det i dag som en overvældende virksomhedsoverhaling, der ridder på ryggen af andres kampe. I dag vælger jeg de alternative parader – det er det oplagte valg af mere end én grund.”
Hvordan tror du, at HIV har påvirket queersamfundet?
“HIV har påvirket queer-samfundet ligesom resten af verden, der er ingen forskel. Det er lidt forældet at tale om det på den måde. Vi har fået lagt vores kampe ud for os, og vi har overlevet og overgået dem.
Om Juan Carlos Cuadrado
- LGBTQUA+-aktivist
- Deltog i sin første Pride i New York i 1977
- Bor til daglig i Berlin
AIDS-aktivisme gav meget uddannelse og håb til det daværende samfund, og det har bragt os dertil, hvor vi er i dag med terapier og behandlinger. Desværre synes jeg ikke, at der bliver lagt lig så meget vægt på HIV i dag som før. For der er stadig mange, der ikke ved nok om det. Der er en løsning på det nu, så berettigelsen er sat ind, og der er ingen tid at spille med at uddanne sig selv.”
Hvad er den vigtigste kamp, vi har i dag vedrørende LGBTQIA+-rettigheder?
“Vi er kommet langt, men der er stadig meget at fastholde for aktivisme. Hvad der er mest til gavn for mennesker generelt bør prioriteres højest. Det er selvfølgelig vores menneskerettigheder, vores beskyttelse under lovgivningen og frihed. Accepten af LGBTQIA+-personer har udviklet sig over hele verden i løbet af min levetid, men social intolerance er stadig på sit højeste.”
“Udnyt ikke hinanden, men fokusér på alle lighederne”
Hvad ville være dit bedste råd til den unge generation af queer?
“Afkolonisér og redefiner queer og LGBTQI fra den patriarkalske White Gay Man-definition. Vores seksualitet definerer ikke, hvem vi er. Sæt ikke din seksualitet i boks. Uddan dig om vores historie og kampe. Sørg for, at vi er så synlige som muligt ud fra et menneskerettighedssynspunkt og inkludere alle mennesker.”
Udnyt ikke vores kampe og erfaringer, og overskrid ikke grænsen for udnyttelse. Så udnyt ikke hinanden, men fokusér på alle lighederne. Vores forskelligheder kan løses mellem os. Aftal, at vi kan være enige om at være uenige, men hold det, der er er vigtigst forrest.”