Til sommertidens lethed og friske brise holder Josefine HJ af et florlet duftspor, der signaleret ubekymret glæde. I denne artikel kan du læse mere om Good Girl Blush fra Carolina Herrera; den særlige duft, som den succesfulde content creator er glad for at fylde sine sommerdage med.
En feminin eksplosion af florlette blomsternoter, som manifesterer en interessant og sødmefuld dybde, der bliver på huden hele dagen. Det er, hvad Carolina Herreras nye duft, Good Girl Blush, byder på.
Duften er vanedannende og forførende, men stadig florlet og munter. Denne sommer er Josefine HJ ambassadør for den blomsterrige duft, og i denne artikel kan du læse om hendes forhold til dufte, om Good Girl Blush og ikke mindst om Carolina Herrera – den ikoniske modedesigner, som betragter sine dufte som en uundværlig accessory til dit outfit.
3 hurtige til Josefine HJ om dufte
Hvad er din yndlingsblomst?
Min yndlingsblomst er liljen. Min mor havde altid liljer derhjemme, så de minder mig sådan om min barndom, familietid, tryghed og et roligt hjem. Jeg elsker, når hele min lejlighed dufter af dens karakteristiske bløde, men stærke duft. Den virker afslappende for mig.
Hvornår føler du dig mest feminin?
Det er, når jeg er uden makeup og befinder mig i naturen. Gerne ved havet, for jeg elsker havet. Det giver mig en rolig og fri følelse, når jeg er omsluttet af en mild brise ved det uendelige hav. Det får mig til at føle mig ren på en måde. Dér kan jeg rigtig være mig selv.
Hvad er din yndlingstype af dufte?
Til de lange sommerdage kan jeg godt lide en frisk blomsterduft, som passer til sommer, sol og varme. Det bløde og feminine element ved den behagelige blomsterduft giver en lethed, der passer godt til sæsonen, synes jeg.
Den blomstrede lethed
Carolina Herreras Good Girl Blush er den perfekte parfume til sommerens friske og muntre humør. Parfumens base er udgjort af to vaniljeudtræk, der er hinandens ufravigelige kontraster. Det giver duften en interessant og dualistisk base, der i sammenspil med florale noter får et blomstret og let udtryk, der er perfekt til den moderne kvindes hyldest af frisindet – og friheden til gå i lige præcis de sko, man har lyst til.
Good Girl Blush har et blomstret hjerte af de mest dyrebare, smukke og velduftende blomster, som Quentin Bisch, næsen bag duften, har håndplukket. Samspillet mellem romantiske pæoner og den eksotiske hvide ylang ylang skaber en duft, der på samme tid er sensuel og stærk, pudret og eksplosiv.
Vil du også prøve en af de ikoniske Good Girl-dufte, får du i øjeblikket en luksuriøs mini-parfume fra Carolina Herrera med, hvis du shopper duften hos Matas. Flasken indeholder 7 ml af den friske og blomstrede Good Girl Blush Eau de Parfum. Værdi: 140 DKK.* Find din yndlingsduft fra Good Girl-serien lige her.
* Så længe lager haves.
Carolina Herrera: En feminin nyklassiker
Historien om Carolina Herrera begynder helt tilbage i 1950’ernes Venezuela, den ikoniske modedesigners hjemland, hvor hun allerede i sine teenageår begyndte at designe kjoler. Med sit øje for det elegante snit og sammensætninger af farver, var hendes klæder fra starten noget særligt. Faktisk i en sådan grad, at den legendariske Vogue-redaktør Diana Vreeland opfordrede Carolina Herrera til at fremvise sin første kollektion på New Yorks eksklusive Metropolitan Club – og det blev en øjeblikkelig succes.
Derfra gik det kun én vej for Carolina Herrera, og i dag er hun en af verdens mest fremtrædende designere. Inspireret af de mange former for skønhed, mennesket rummer, har hun gennem hele sit liv været en skaber af æstetik. Klæder, der på én og samme tid er klassiske og elegante, men alligevel udfordrende og nyskabende.
Carolina Herrera har selv forklaret, at elegance, skønhed og femininitet er tre nøgleelementer i hendes kollektioner, og at hun lader sig inspirere af ideer fra fortiden, som hun genskaber i form af moderne klædestykker.
I dag er Carolina Herrera et internationalt modehus, som er kendt for at omfavne selvsikkerhed og glæde med sin farverige tilgang til livet. Ifølge Carolina Herrera er mode magisk; som en elegant drøm, der inspirerer os – og som forholder sig til den verden, vi lever i.
Den velduftende accessory
I 1988 lancerede Carolina Herrera sin første duft i det, som senere skulle blive en omfattende og pirrende duftgarderobe af friske og glade dufte, der perfekt komplementerer designerens farverige kollektioner. I 2016 blev Good Girl-serien lanceret, og med sin ikoniske stilethæl er den florale duft blevet en nyklassiker de fem bedst sælgende dufte på verdensplan. Den seneste tilføjelse til Carolina Herreras duftunivers er den feminine Good Girl Blush, som med sine fine farver og blomstrede udtryk er perfekt til sæsonen, vi går i møde.