En ny sæson er på vej, og lige nu drømmer vi om en fin forårsgarderobe. Hos COS er årstiden præget af bløde tekstiler og farverige nuancer med stilrene og luftige silhuetter. Her er 14 klædestykker med tilhørende accessories, der emmer af lange, lyse dage.
Behagelige og oversized pieces med skræddersyede silhuetter og fokus på de klassiske klæder – selvfølgelig uden at gå på kompromis med det moderne snit.
Foråret hos COS byder på tøj og accessories, der er udformet i sæsonens smukkeste farver. Med sine formfuldendte snit i bløde tekstiler, der på én og samme tid er trendy styles og klassikere til garderoben, formår COS at skabe et tidløst, kulørt univers, hvor en grøn jakke passer ind, såvel som den ikoniske trenchcoat.
Kollektionen er, som et sammensurium af modige valg og det klassiske snit, perfekt til både dette forår og næste. Den er ideel for dig at gå på opdagelse i, hvis du vil have en garderobe, der er bæredygtig på den trendy måde, men samtidig elegant og vovet.
Glæd dig til at gå på opdagelse i de opsigtsvækkende farver, der kan løfte ethvert outfit, og som både holder dig varm på en kølig forårsaften – og lader luften køle dig ned på de vindstille forårsdage.
COS x Linda Farrow
I det tidlige forår står solen endnu lavt på himlen, men det er intet problem hos COS. Dette forår lancerer det britiske brand nemlig et designsamarbejde med den ikoniske designer Linda Farrow, som særligt er kendt for sine unikke brille- og solbrilledesigns. Den amerikanske designer var med til at skabe begrebet ’brillemode’, da hun i 70’erne var blandt pionererne inden for sit felt med formfuldendte glas i forskellige farver og materialer.
Således er det altså en vaskeægte trendsætter, COS nu præsenterer sin nye kollektion af solbriller i samarbejde med. COS x Linda Farrow-samarbejdet byder både på pilotinspirerede briller og stilede Wayfarers, der kommer i forskellige farver og er udformet med detaljer, der får dit look til at skille sig ud fra mængden.
14 fine forårskøb
Med en frisk farvepalet, klassiske basics og stilrene accessories klæder COS os på fra top til tå dette forår. Herunder finder du 14 fine styles, som giver nyt liv i en vintertræt garderobe.
COS
Med inspiration i nutidige strømninger og i tidløse pieces, der for altid vil være relevante i garderoben, er COS førende på ikoniske enkeltstyles, basics med rette pasform og fine farver. Med en eksperimentel tilgang til materialer, genopfinder COS garderobens keyitems i en kvalitet, der er fabrikeret til at holde meget længere end bare dette forår.
Se COS SS23-kollektionen lige her hos cos.com.