Conscious Collection strækker sig denne gang også over en galla-kollektion ...
For fashionistaer er den røde løber blevet lige så spændende som catwalken, og de kendtes kjoler skaber nu deres helt egne trends.
Som en del af Conscious-initiativet har H&M udviklet en eksklusiv kollektion af gallatøj i mere bæredygtige materialer som genbrugt polyester og økologisk bomuld og hamp.
Kollektionen viser, hvor forskelligartet den mere bæredygtige mode kan være med outfits i forskellige stilarter, som afspejler variationen på den røde løber i dag.
Kollektionen er allerede blevet spottet på den røde løber. Amanda Seyfried var iklædt en blå blazer og matchende shorts til en filmpremiere i London, og Oscar-nominerede Viola Davis blev set i et pink sæt til et event i Santa Barbara. Kristin Davis bar en æblegrøn kjole med broderier til et Vanity Fair-event og Michelle Williams var iklædt en specialdesignet gallakjole med en draperet top kombineret med satinnederdel til dette års BAFTA Awards i London.
En top og nederdel inspireret af Michelle‘s eksklusive gallakjole vil blive solgt i udvalgte H&M-butikker, når Exclusive Conscious Collection lanceres.
I galleriet kan du se den “almindelige” kollektion fra H&Ms smukke og bæredygtige Conscious Collection, som kan købes fra d. 12. april i udvalgte butikker og på nettet.
De særlige galla/rød løber-kjoler, som du fra d. 12. april kan være heldig at få fingrene i, er dem, du ser på billedet øverst i denne artikel.
Den store, hvide kjole til venstre herover produceres i øvrigt kun i 1000 eksemplarer, som alle er nummererede.