Celebrity

Se videoen: Ross og Rachel genforenet på uventet vis i ny Super Bowl-reklame

- 07/02/2024

Det legendariske tv-par er blandt stjernerne i den nye reklame i anledning af den store sportsbegivenhed

Der finde berømte tv-par, de fleste af os har forelsket os i gennem skærmen, og så findes der Ross og Rachel fra ‘Venner’.

Parret, som vi fulgte gennem ti år i den ikoniske sitcom-serie, som gav os mindeværdige scener om alt fra pauser i parforhold, genforenelse, ulykkelig forelskelse og ikke mindst ‘Unagi’.

Men noget tyder på, at det ikke helt har sat sig fast hos Jennifer Aniston, der spiller Rachel Green. I hvert fald ud fra den nyeste reklame fra Uber Eats, der er godt i gang med at spytte nye reklamefilm ud i forbindelse med Super Bowl, og allerede har allieret sig med Victoria og David Beckham for at genskabe deres sjove øjeblikke om Victorias fars Rolls-Royce fra dokumentaren ‘Beckham’.

I den nye reklame støder Jennifer Aniston nemlig ind i David Schwimmer, der spiller Ross Geller, og ganske overraskende ser hun ikke ud til at genkende ham, selv om de to var on screen-kærester gennem det meste af ‘Venner’

Det hører dog ikke sandheden til, at de to stjerner ikke kan genkende hinanden. For det er offentligt kendt, at de to – og resten af castet fra serien – i virkeligheden er tætte venner. Det var blandt andet tydeligt, da Matthew Perry, der spiller Chandler Bing, i november 2023 pludseligt døde og de fem venner efterfølgende postet en fælles udtalelse om sorgen over at miste en kær ven.

Reklamerne i forbindelse med Super Bowl, der i år finder sted i Las Vegas den 11. februar, er i en liga for sig. Virksomhederne bag bruger nemlig milliarder af dollars på at skabe de mest mindeværdige ved blandt andet vilde produktioner og stjerner i A-klassen.

Læs ogå

‘The Beckhams’ genopliver viralt øjeblik i Super Bowl-reklame