Mode

Nyt ELLE på gaden: Trendrapport, Skall-søstrene og Danmarks nye popkomet

- 24/01/2024

Få et smugkig på det nye nummer, hvor du kan møde blandt andre forfatter Thomas Korsgaard, model Tonia Atieno og poptalentet Pil.

I ELLEs februarnummer sparker vi SS24-sæsonen i gang med den halvårlige trendrapport, der rummer alt, du skal vide om forårets trends, detaljer, farver og bedste øjeblikke fra den danske såvel som de udenlandske modeuger.

Foto: Frederik Lentz Andersen

ELLEs backstagefotograf Lasse Bak Mejlvang har som altid fotograferet CPHFW indefra, så du kan få helt unikke glimt.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Glæd dig også til at møde søstrene og designerne Julie Skall og Marie Skall, der fortæller om rejsen bag deres brand Skall Studio, som i år fejrer 10-års jubilæum.

I dag har brandet en solid syvcifret bundlinje og 250 forhandlere på verdensplan – og så har de to familiemennesker på samme tid fået seks børn tilsammen.

Foto: Tue Blichfeldt

Vi har også mødt Danmarks nye poptalent Pil, der hudløst ærligt fortæller om indre dæmoner, misundelse på sine venner og frygten for at blive valgt fra af alle de andre.

Foto: Sarah Stenfeldt

I ELLEs februarnummer kan du også lade dig inspirere af kok Anika Madsen, forfatter Thomas Korsgaard, arkitekt Malene Hvidt og designer Margrete Berri.

De fortæller hver især om deres personlige læremester, som har givet sin viden videre og gjort de fire til bedre fagfolk – og måske endda mennesker.

Foto: Kavian Borhani

Vi har også besøgt model Tonia Atieno, der fortæller om, hvad der inspirerer hende, influencer Sidsel Alling, der viser sit beautyskab frem og stylist Hanna MW, der åbner dørene til sin personligt indrettede lejlighed i Stockholm.

Foto: Kavian Borhani

Alt det, og meget mere, kan du glæde dig til i februarudgaven af ELLE, som du finder på hylderne nu og digitalt på Pling her.