Fertilitetsbehandlingen startede som et sikkerhedsnet til fremtiden, men blev hurtigt til det barn, Stine Holm drømte om. Og ideen om at blive solomor blev et tilvalg af den drøm – ikke et fravalg af en familie
“Der er ro på lige nu, men nu må vi se, hvad der venter lige om hjørnet, og hvad det er for en gut, der kommer. Jeg tænker i hvert fald, at der kommer fart på”.
Alt ånder ro i stuen på Nørrebro, hvor 34-årige Stine Holm sidder i sin sofa og smiler. I hjørnet er et juletræ kommet op, og i vindueskarmen står to pelsede rensdyr og markerer december måned, som kalenderen er i gang med.
Til daglig arbejder 34-årige Stine Holm som speciallærer på en skole for børn med kognitiv udfordringer. Til februar venter hun sit første barn som solomor.
I år har betegnelsen den søde ventetid dog fået en ekstra dimension for Stine. For hun er højgravid med sit første barn, en lille dreng, som hun venter i slutningen af februar. Et barn, som Stine har valgt at få alene ved hjælp af en donor. Og hvad der i samfundstermer dermed betegner hende som solomor.
”Jeg følte mig bare klar. Og det er jo en stor beslutning, som man ikke ’bare’ tager. Men da jeg fandt ud af, at jeg var gravid, var det helt vildt.”
Solomødre
I en artikelserie på ELLE.dk stiller vi skarpt på solomødre anno 2023.
Flere og flere kvinder vælger i dag at blive mødre alene. Men hvad vil det sige at blive solomor i dag? Og hvilke tanker og følelser går forud for at vælge en drøm, der kan se anderledes ud end den, man startede ud med?
Mød tre stærke kvinder, der fortæller deres historie fra forskellige steder i solomoderskabet. Her er det 34-årige Stine Holm, der er højgravid med sit første barn. Læs også om 34-årige Camilla Bundesen, der er mor til sønnen Asmus på 1,5 år.
Hvilke muligheder var der?
Processen for Stine startede ellers ikke ’bare’. Men spirede langsomt over en årrække.
Helt tilbage fra en snak, hun havde med en veninde en nytårsaften. Her var hun 31 år og sad ved siden af veninden, der ligesom hende selv var single.
”Hun fortalte mig, at hun havde overvejet at blive mor alene. Og jeg tænkte bare; pyha, det er godt nok ikke noget for mig.”
Tanken plantede sig dog alligevel i hende, og efter et års betænkningstid blev det nytår igen.
”Nu var der gået endnu et år, og jeg havde bare gået og tænkt og tænkt. Så jeg satte mig for at undersøge, hvad mulighederne var,” fortæller Stine, der generelt oplevede det svært at indhente information på området, som hun i forvejen vidste meget lidt om. Så hun kontaktede en privat fertilitetsklinik, der kunne hjælpe.
”Det slog mig, at jeg bare gik og ventede, og hvad var det egentlig, jeg ventede på?”
”På det tidspunkt var jeg 32 år, og de var glade for at se mig så tidligt, fordi de ofte først ser kvinder komme, når de er 35, hvor fertiliteten jo kan være mere udfordret på grund af alderen,” siger Stine, der også hører til i den yngre ende af solomødre, hvor aldersgruppen 35-39 år dominerer.
Startede med at få taget æg ud
Fertilitetsklinikken rådede derfor Stine til at få frosset nogle af sine æg ned. På den måde ville hendes æg beholde hendes nuværende alder, selv hvis hun ventede med at prøve at få børn i nogle år.
”De tilbød også, at jeg allerede fik sat et op nu. Men det rykkede alt for tæt på og jeg tænkte; ej, det er slet ikke endnu. Jeg ville bare starte med at fryse mine æg ned til en reserve. Så kunne jeg slappe af i, at jeg ikke skulle skynde mig og ikke gå og tænke, hvad nu hvis, at det lige pludselig ikke kunne lade sig gøre.”
Solomødre i Danmark
- I 2007 blev det i Danmark lovligt for læger at hjælpe kvinder uden en mandlig partner og lesbiske par med at blive gravide gennem kunstig befrugtning
- De seneste ti år er antallet af solomødre steget fra 512 i 2012 til 842 i 2022
- 72 procent af solomødrene er kvinder i alderen 35-39 år, der dernæst følger med 20 procent i gruppen 40+ og 30-34 år med 18 procent
- I 2012 blev det lovligt at inseminere med åbne sæddonorer, altså donorer som er åbne for at blive kontaktet, når barnet fylder 18 år. Det estimeres, at godt 80 procent af solomødre i dag vælger en åben donor.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Fertilitetsklinikken Trianglen
Processen med ægudtagning ændrede dog planerne. Her fik Stine taget æg ud af flere omgange, og hver gang rykkede tanken om at blive mor en smule tættere på.
Valget af donor gjorde det konkret
Stine blev samtidig rådet til at fryse hendes æg ned befrugtet. Hun skulle derfor også allerede vælge en sæddonor til sit barn. Et valg, hun traf, på baggrund af en hår-og øjenfarve, der lignede hende selv, men også hvordan han var beskrevet i sin profil.
”Den sædbank, jeg valgte, tilbyder en beskrivelse af deres indtryk af personen, når han kommer på klinikken. Og min donor blev beskrevet med nogle, i mine øjne, virkelig positive ord, såsom at han er sygt sjov, et varmt menneske, men også en der kan sige sin mening,” siger Stine og tilføjer, at hun desuden valgte ham, fordi han var åben donor.
“I en personlig hilsen skrev han, at mit barn ikke skulle tøve med at kontakte ham, hvis han får lyst som voksen, og det synes jeg var så fint,” fortæller hun og understreger, at en åben donor var et krav fra starten.
“Der skal være fuld transparens om, at min søns “far” ikke er en, vi kender. Men hvis han gerne vil møde ham, når han er voksen, skal han have muligheden.”
Og hele processen med at vælge en donor gjorde lige pludselig tanken om barnet langt mere virkeligt end det sterile lægerum på klinikken.
”Generelt har det, at der ikke er en far i billedet, fyldt overraskende lidt”
”Når du er i den proces, så tænker du bare supermeget på det. Det kommer til at fylde hele ens liv. Og man tænker så meget over, hvad kan det blive til? Hvem er donor? Hvad for et barn kommer der? Det blev bare for spændende til at lade vente på sig.”
Samtidig havde Stine også gjort sit forarbejde i overvejelser, da hun tog flere års tilløb til at henvende sig på fertilitetsklinikken. Derfor besluttede hun at få sat et befrugtet æg op ved sidste ægudtagning. Her var Stine Holm blevet 33 år.
”Jeg var bare blevet klar undervejs. Og ved min ægudtagning sagde jeg til min læge; ej, nu prøver vi, men jeg var slet ikke indstillet på, at det skulle gå så hurtigt,” siger Stine, der blev gravid allerede ved første forsøg.
Klassisk drøm om far, mor og børn
Ligesom så mange andre har forestillingen om børn for Stine altid hængt uløseligt sammen med en far og billedet af en kernefamilie. Selv beskriver hun, at hun har følt sig klar til at blive mor, siden hun var 25 år.
”Jeg troede faktisk, at jeg var den første i min vennekreds, der ville få børn. Jeg har altid vidst, at det skulle jeg,” fortæller hun, og beskriver i samme ombæring, at denne tanke startede, mens hun var i et seriøst parforhold. Noget, hun dog ikke har været i siden, hun var 30, hvorfor drømmen om at blive mor også blev sat på pause.
”Jeg har nok meget siddet fast i den tanke, at det ikke kan lade sig gøre, når man ikke har en kæreste. Og i mødet med fertilitetsklinikken, viste det sig jo, at det kan sagtens lade sig gøre uden, og at mange gør det. Og jo mere jeg hørte om det, jo mere blev det jo virkelighed.”
Samtidig begyndte hun også at se flere fordele i ikke at lade det biologiske ur forjage nogle beslutninger. Især det med at vælge en partner og potentiel far til sit barn.
”Det slog mig, at jeg bare gik og ventede, og hvad var det egentlig, jeg ventede på? Jeg følte, at nu er jeg også nået en alder, at hvis jeg skulle have børn med nogen, så skulle det også føles rigtigt. Jeg vil ikke vælge hvem som helst som far til mit barn. Og alle de der hvis, hvis, hvis, og det hele kan ændre sig hele tiden. Lige der havde jeg bare lyst til at få mit barn. Og ikke at skulle vælge en ’forever’ på kort tid.”
Mere frihed i at gøre det alene
I et samfund hvor flere par går fra hinanden end bliver sammen, ser Stine samtidig også en anden fordel i at blive mor alene.
”Folk går jo ofte fra hinanden igen. Og jeg ville aldrig skulle gå fra barnets far eller opleve at skulle dele mit barn med en anden.”
Det åbner samtidig op for andre friheder.
”Fordelen er jo, at jeg kan gøre alt selv, og det finder jeg også en tryghed i. Jeg kan helt selv bestemme.”
”Fordelen er jo, at jeg kan gøre alt selv, og det finder jeg også en tryghed i. Jeg kan helt selv bestemme hvad barnet skal hedde, hvor vi skal på sommerferie, og hvornår vi skal holde ferie. Jeg ved altid, at det er mit ansvar, og det føles bedre, end at vælge det med en partner, man måske kun har kendt i kort tid. Så ville jeg hellere gøre det selv og så få en masse opbakning fra venner og familie.”
Netværk er vigtigt
Og særligt familien og vennerne er blevet en integreret del af Stines hverdag, siden hun fandt ud af, at hun var gravid. Hendes søster bor kun 100 meter væk fra hendes lejlighed på Nørrebro, og hun har været tæt på under hele graviditeten. Både til scanninger og de daglige telefonopringninger for at dele stort og småt. Det samme med de mange veninder, som Stine også har tæt på i København.
”Der findes jo mange netværk for solomødre, men jeg har egentlig bare brugt venner og familie. Særligt i starten, hvor det hele var så spændende, og jeg ofte ringede til mine veninder, der har børn, for at høre; “Er det her helt skørt?” eller ”oplever du også det?”
Også hendes forældre, der er bosat i Midtjylland, lægger ofte vejen forbi. Og særligt når de bliver bedsteforældre, bliver det nok sværere at holde dem væk, griner Stine.
Hun ser det derfor ikke, som om hun har manglet hverken støtte eller praktisk hjælp under sin graviditet. Og hun er heller ikke bekymret for, at hun kommer til det, når barnet kommer. Men det er klart, at man trækker mere på netværket som solomor, medgiver hun.
”Der er flere involveret med mig, end der ville være, hvis jeg havde en kæreste. Så havde jeg jo nok delt meget af det ham. Men nu er det hele familien og hele vennekredsen, der har været en del af det lige fra start,” siger Stine, der også har valgt to veninder og sin søster til at skulle med til fødslen, når den kommer til februar.
”Det bliver en ren feststue,” griner hun.
Manden kan stadig komme
Og generelt har det overrasket hende, hvor lidt tanken om faren, der ikke er i billedet, egentlig har fyldt.
”På en stille dag kan jeg da godt tænke, at det kunne da også være fedt at dele det med nogen, eller hvis jeg ser nogle på sociale medier, som annoncerer, at de er blevet gravide, så tænker jeg, at det kunne da også være spændende at prøve det med en mand. Men det er ikke sådan, at jeg tænker, at det skulle jeg have ventet på. For jeg vender det altid om til, hvad jeg har. Og jeg har så meget. Så tanken om en far har fyldt overraskende lidt,” fortæller Stine, der også er sikker på, at en mand venter ude i fremtiden. Måske endda i en nær fremtid.
”Ingen ved, hvad der sker. Jeg kunne vælge at få flere børn selv, jeg kunne også få en kæreste i morgen. Eller lige efter jeg har født. Eller når mit barn er tre. Der er så mange muligheder og så mange måder at være familie på i dag,” siger hun. Hun ser derfor heller ikke noget problem i, at han skulle have sine egne børn fra et tidligere forhold.
”Alle har en fortid, og hvor jeg tidligere har haft et meget klart syn på, hvad en familie var, og at den mand, jeg fandt, i hvert fald ikke skulle have børn, så ser jeg bare anderledes på det i dag. Min fortid er jo så bare, at jeg har et barn selv,” siger Stine.
Stine Holms råd til at blive solomor
“Går du og overvejer, så tag ind til en klinik og hør, hvad dine muligheder er. Her kan de fortælle, hvordan ens fertilitet er, og hvordan man kan forholde sig. Det hjalp mig meget at komme på en fertilitetsklinik, som har en masse erfaring, og som kan rådgive konstruktivt”
Kun positiv respons
Og ligesom tanken om den manglende far har fyldt meget lidt i hende selv, er det også, hvad hun har oplevet i sine omgivelser.
”Det er ikke fordi, at der er nogle, der ligesom har hængt sig i, at ”hold da op, hvad har du tænkt dig med det? Er du blevet vanvittig?” Folk har selvfølgelig været nysgerrige, men jeg har kun mødt positiv respons. Og det har jo også bare medvirket til, at jeg aldrig selv har tvivlet på det,” fortæller hun og griner over, at selv hendes gamle morfar var ombord.
”Han sagde bare, at nå ja det har jeg altid tænkt, at du skulle gøre. Nå, jamen så kan jeg da heller ikke overraske dig mere, tænkte jeg,” siger Stine, der også oplever, at idéen om solomødre er blevet mere rodfæstet i vores samfund.
Lige nu er hun dog allermest spændt på den lille dreng, der til februar melder sin ankomst. Han kommer ud af en proces, der med hendes ord er gået langt bedre, end hun overhovedet havde turde håbe på.
”Jeg har bare været så selvsikker og rolig i, at det skulle nok blive helt fantastisk, hvorfor skulle det ikke blive det?”
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
